Kvinders vilkår og rettigheder i 1800-tallet

Kvinders vildkår var rigtig dårlige, men i midten af 1800-tallet fik kvinderne nye muligheder. De kunne tage til byen for at få arbejde på en farbrik, som læreinder eller som sygeplejeske. I 1800-tallet var kvinderne ikke myndige og måtte ikke eje noget. De kunne heller ikke komme til at få en uddannelse, og de havde ikke forældremyndigheden over deres børn. Kvinderne måtte ikke deltage i det politiske liv, men det var både tjenestefolk, modtagere af fattighjælp, forbrydere, sindssyge og kvinderne.

Lav en tidslinje over, hvad kvinderne opnår af rettigheder.

fra 1867 kunne lærerinder blive ansat i kommuneskoler

d. 24. februar 1871 – blev Dansk kvindesamfund stiftet af Matilde Bajer

i 1886 stiftede Matilde Bajer kvindelige fremskridtforening

d. 25. marts 1887 vedtog folketinget forslaget om stemmeret til kvinder

i 1894 fik kvinder adgang til at blive uddannet og få den samme uddannelse som mænd

i 1899 blev Dansk Sygeplejerråd dannet

i 1907 fik kvinderne lov til at stille op og stemme til de råd, der hjalp de fattige

i 1908 kvinderne fik lov til at deltage i kommunevalgene på lige fod med mændene

1915 samledes kvinderne for at markere deres politiske frihed

1915 blev grundloven lavet om så kvinder kunne stemme til Rigsdagen