Vi havde kun tulipaner i hovedet, og de skulle alle sammen henrettes.
”jeg snupper lige en Mercer” + Så rev jeg i et hurtigt ryk den stjerne, der sad på kølerhjelmen, af, puttede stjernen i lommen og gik tilbage mod drengene.
Side 53:
Vi drømte alle sammen hemmeligt om, at hun ville droppe Sebastian og kaste sin kærligheden på en af os.
Side 82:
Så tjekkede jeg lige telefonen, og så var det, som om det sortnede for mine øjne. Åh, hvor var hun bare smuk!
Side 59:
Jeg nåede ikke at tænke. Jeg gjorde det bare. Sparkede den skaldede mand i ryggen, ramte ham lige mellem skulderbladene.
Side 139:
”ses,” sagde jeg. Så begyndte jeg at løbe. Jeg kiggede mig ikke tilbage mere. Jeg løb bare. Nu ville jeg løbe ham i smadder. Jeg ville slå ham. Og ydmyge ham. Det var det eneste, jeg havde i hovedet.
Side 119:
”du ryger bare,” sagde pjevs og rakte jointen til bornholmeren. ”jeg har overvejet at stoppe,” sagde jeg så. De kiggede begge på mig, som om jeg var sindssyg. Jeg vidste heller ikke selv, hvor det kom fra. En pludselig indskydelse måske.
side 105:
vi anede jo ingenting om ham. Men vi var fortryllede, vi kunne ikke reagere anderledes. Det var, som om Mikaels tilstedeværelse havde forhekset os alle sammen.
Det er gratis at oprette en konto