Analyse af 'Hun snød mig til sidst' af Katrine Marie Guldager

Forfatteren Katrine Marie Guldager interesserer sig generelt for at beskrive de psykologiske dynamikker,

vores familieliv rummer. Novellen “Hun snød mig til sidst” fra 2009 er ingen undtagelse, for her beskriver Katrine en dysfunktionel familie der går igennem problemer mange oplever. I novellen følger vi Eva, som fortæller om hendes liv med sin far, mor og storesøster. Faderen er fraværende i den største del af Evas barndom, samtidig med at hun føler sig anormal i forhold til resten af familien, og man oplever at storesøsteren og moderen har et ubrydeligt og specielt forhold som Eva ikke er en del af. Eva har tydeligvis haft en problematisk barndom på flere forskellige måder, men hvordan har det påvirket hendes voksenliv? Hvorfor er det sket? Og fortæller hun sandheden?

I en stor del af novellen fortæller Eva om hendes barndom i Valby. Man får meget information om hendes forældre og hendes søster, men ikke særlig meget om hende selv (hvilket er en smule bemærkelsesværdigt) derfor er det udfordrende at danne sig et billede af hvilken slags person Eva egentlig er, men man kan alligevel tænke sig til det ved hjælp af Evas beskrivelser af hendes familiemedlemmers handlinger. F.eks. står der i teksten: ”Jeg er lillesøsteren. Det betyder sikkert noget forskelligt i forskellige familier, men min mor sagde altid. ”Det er jo din søster der er den vigtigste.” Og sådan var det. Jeg tænkte aldrig over det.” (S 1, L 21-23). Det lader til at Eva er blevet nedgjort af moderen hele hendes barndom. Når man får sådanne ting at vide som lille følger det ofte med dig, hele livet, og det har det også gjort med Eva. Ud over at moderen tager hende for givet, oplever hun også noget andet forfærdeligt i barndommen. Hun opdager, at hendes far gentagende gange besøger en lejlighed tæt ved hendes skole. En dag beslutter hun sig for at konfrontere ham og der bliver skrevet: ”Meget ville have været anderledes, hvis jeg bare havde set den anden vej den dag. Meget ” (S 1, L 29-30). Hun afklarer ”meget” grundigt at ting ville have været anderledes hvis ikke hun havde konfronteret ham, og man må antage at hun taler om hendes nuværende liv.