Rejseromanen ”Gulliver´s Travles” fra 1726 af Jonathan Swift, blev i år 1996 reaktualiseret og filmatiseret. Filmen er instrueret af Charles Sturridge og baserer sig på rejseromanens fortællinger fra datidens samfund. Selvom instruktøren har frie rammer ift. filmens udtryk, har han også et ansvar for at videreformidle romanens budskab og skabe koblinger til romanen.
Filmen omhandler lægen og søfareren Gullivers rejse gennem en allegorisk verden. Fortællingen springer i tid fra en genkendelig nutid til flashbacks fra Gullivers oplevelser i landet Lilleput. Det lille samfund skal ses som en allegori, dette giver romanen flere lag og fortolkningsmuligheder. Parallelt følger vi Gulliver da han er kommet hjem igen, og hans fortællinger pludselig virker for abstrakte hos sine nærmeste. ”Please, just be normal again”- Citat af Gullivers kone (30:30 min.)
Gullivers rejse symboliserer en dannelsesrejse opbygget som et eventyr, hvor han undervejs møder nye udfordringer han skal klare. Ud fra denne empirisme udvikler han sig. Filmen følger to spor, både nutid og fortid, altså flashbacks. Dette greb medfører en vis risiko for, at seeren misforstår eller taber temaet og budskabet gennem filmen. Et eksempel er da borgerkrigen i Lilleput udbryder grundet uenighed om, hvilken vej man skal pille sit æg fra (38:00-39:02 min). Dette eksempel fungerer i filmen som en ironisk kommentar til enevælden, og understøtter oplysningstanken om et antielitært samfund. Dette kan dog forvirre seeren da det bliver både absurd og abstrakt.
Det er gratis at oprette en konto