Udviklingen fra barn til voksen, kan bestå af mange ting. I romanen og filmen Den kroniske uskyld følger vi Janus udvikling, han oplevelser hvad angår sex, kærlighed og venskab.
Romanen er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1958, senere blev filmen lavet i 1985 af Edward Fleming. Klaus Rifbjerg er kendt inden for flere genre, men romanen Den kroniske uskyld var hans debut inden for den episke genre (Litteratursiden, 2002).
I analysen ville jeg starte med et resume, for at forklare handlingen i film og roman. Så jeg senere kan komme ind på, hvordan historien er fortalt og vist anderledes. Derefter ville jeg analysere personerne og forholdet mellem dem, for derefter at analysere tid, sted og miljøet personerne befinder sig i. I filmatiseringen af bogen har de også ændret på kompositionen, dette vil jeg dykke ned i og forklare, hvorfor de har ændret på rækkefølgen af handlingsforløbet.
Hele historien er som forklaret omkring Janus, men det jeg specifikt kigger på, er Tore og Helle. Dette kan ses i min perspektivering, da jeg perspektivere i forhold til syndefaldsmyten. Til sidste har jeg en konklusion på, hvordan remediering fra film til bog, giver forskellige indtryk.
I Den Kroniske uskyld både film og bog, følger vi Janus og hans udvikling. En stor del af Janus liv handler om Tore, som er hans bedsteven. Tore og Janus møder Helle til en fest på skolen, hvor Tore og Helle falder for hinanden, som Janus siger ”var de som skabt for hinanden” (Fleming Edward, 1985).
Det er gratis at oprette en konto