Litteraturen er blevet brugt som debatform gennem hele vores historie: fra eventyrenes klare moraler til sci-fi romaners advarsler om en dyster fremtid. Og den er blevet brugt, fordi den virker. Litteraturen gør det muligt at sætte ord på de problematikker, der opstår i vores samfund, og den er et godt rum for samfundskritik, fordi den tvinger os til at indleve os i andres historier og sætte os i deres sted. Litteraturen kan altså skabe forståelse og det er et godt grundlag for debat.
Det moderne gennembrud (1870-1890) er en periode, hvor litteraturen for alvor tager en samfundskritisk drejning. Der sættes krav til at litteraturen skal gøre op med romantikkens glansbillede af verden og italesætte og beskæftige sig med de mange problematikker, man mødte i samfundet. En af det moderne gennembruds store forfattere er Henrik Pontoppidan (1857-1943), som mestrer samfundskritikken. I flere af hans værker skildrer han de vaklende skæbner og ringe kår, som herskede blandt samfundets lavt stillede. Men i novellen Muldskud, som blev bragt for første gang i 1889 i bladet Danmark er hovedpersonerne et velhavende ægtepar. De lever helt sorgløst i en grandios villa, som de har bygget kun til dem selv. De har ikke andre ønsker, end at de en dag vil følges til Guds rige, men en dag bliver deres bekymringsløse lykke afbrudt. En hjemløs udsultet stakkel har hængt sig i deres have. Glansbilledet brydes. Konflikten og mindet om den udhungrede mand lever videre i haven. Derfor er de nødsaget til at flytte langt væk, og tekstens morale udpensles klart og tydeligt da ægteparret til sidst opdager en ny og bedre form for lykke, som kommer ved at udøve barmhjertighed.
Det er gratis at oprette en konto