Regnskovene er hjem for en ufattelig mangfoldighed af arter. I de tropiske regnskove finder vi mere end halvdelen af alle de arter, der lever pa? landjorden. Regnskoven er et skattekammer af genetisk rigdom. Forsvinder regnskoven, vil vi miste arter, som er uerstattelige, og som vi aldrig vil fa? igen.
Regnskovene har også? stor betydning for både det lokale og globale klima. Der fordamper hele tiden vand fra regnskoven. En del fortættes og falder over skoven igen. En anden del af det vand, der fordamper fra regnskoven, stiger så? højt til vejrs, at det først fortættes og falder som regn helt andre steder pa? Jorden. Regnskoven i Amazonas har betydning for vejret og regnen her i Danmark.
Regnskoven er vigtig for klimaet. Den producerer regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og forhindrer, at de bidrager til den globale opvarmning. Det anslås, at rydning af skov står for mellem 10-15% af verdens udledning af drivhusgasser. At forhindre rydning af skov er en effektiv måde at modvirke klimaforandringerne.
Et hjem for mennesker
Skovene er hjem for millioner af mennesker, og endnu flere er afhængige af de ressourcer, skovene skaber i form af tømmer og afgrøder som kakao og andre frugter med mere. En stor del af verdens tilbageværende regnskovsområder er beboet af oprindelige folk.
Det er gratis at oprette en konto