Kedsomhed er noget som er forbundet til enhver menneske, den gror i os alle, men selvfølgelig ikke i samme omfang hos alle, den er en del af vores hverdag, man kan ikke rigtig komme af med den, alle kommer til at kede sig på et eller andet tidspunkt, enten når man ligger i sengen og kan ikke rigtig falde i søvn, eller når tingene bliver gentaget flere gange for en. Dette må man acceptere, da det er en del af os. Jeg har en følelse af angst når jeg keder mig, og jeg tror alle personer som elsker at have selskab som mig føler det samme, så for mig er den en negativ tilstand. Men der er sikkert andre der bedre kan lide at være alene, så for dem må den så være en positiv tilstand. Det er de tanker Joseph Brodsky diskuterer i hans tale, ”Til kedsomhedens pris”. Jeg vil i denne opgave diskutere hans synspunkter. Og dermed komme ind på min egen mening om disse tanker.
Joseph Brodsky er født d. 24. maj, 1940 i Leningrad i Rusland. Han udvandrer fra Sovjetunionen i 1972 til Amerika og dør i 1996. han er en amerikansk forfatter og nobelprismodtager. Teksten ”Til kedsomhedens pris” er en tale af Joseph Brodsky til studenterne på Dartmouth College i 1989. Han stater med at give en argument på, hvorfor han vælger lige dette emne, derefter kommer han med en definition på kedsomheden. Han ser på den som del af vores sind, han mener at kedsomhed er en reaktion af det gentagne, han mener at man på et eller andet tidspunkt kommer til at blive stillet ansigt til ansigt med kedsomheden han opfatter det nemlig som en selvfølge, netop fordi den ikke er en genstand man kan se bort fra eller glemme alt om. Men til gengæld del af menneskeheden. ”livet består nemlig mestendels af gentagelser.” Han kritiserer dem som prøver at undslippe kedsomheden igennem spontanitet og opfindsomhed, det er da umuligt da man så bliver nødt til at skifte hele vores omverden, og efter man udskifter vores omverden med en anden, så skal man udskifte den anden med en tredje, for man bliver nemlig heller ikke tilfreds med den anden da den også består mestendels af gentagelser osv. Vi vil alligevel stadig falde ned i nogle triste rammer og mærke kedsomheden igen, og derefter tabe kampen i sidste ende. Så opfordre han dem og ikke mindst os, til at tage imod kedsomheden og ikke ignorere den, ”jo før man når bunden, jo hurtigere kommer man op til overfladen igen”, sådan lyder en generelle regel hvad ubehagelige ting angår. Han ser på kedsomheden med de positive øjne, han forklarer, at kedsomheden kan bruges fornuftigt, at kedsomheden faktisk kan lære os noget om os selv.
Det er gratis at oprette en konto