John Christmas Møller var en politikker for det konservative folkeparti som havde flygtet til London. Han havde flere gange igennem BBC´s radio opfordret den danske befolkning til at bekæmpe besættelsesmagten. I denne tale opfordre han igen det danske folk til at bekæmpe besættelsesmagten. Hans tale skal stå som et modsvar for Vilhelm Buhls tale, som omhandlede at man ikke skulle bekæmpe besættelsesmagten men derimod tage afstand fra sådanne handlinger.
John Christmas Møller bruger i begyndelsen af sin tale patos da han skriver ”Det er med en ganske særlig Følelse af Alvor og ogsaa, hvis jeg maa bruge et saa stort Ord om mig selv, af afgørende Betydning (i hvert Fald for mig), at jeg i Eftermiddag gaar til Mikrofonen for - i de faa Minutter, der er mig beskaarne - at tale hjem til Landsmænd. Thi lad mig hellere sige det straks, at for mig staar det saaledes, at nu staar ogsaa vi ved et Vendepunkt, hvor en meget vigtig Afgørelse skal træffes, om ikke af Folket, saa dog af mange hjemme”. Her bruger han patos da han bringer følelser frem hos læseren ved at bruge ord som følelse og beskaarne.
Det første retoriske virkemiddel John Christmas Møller bruger i sin tale er ”Det var som Ild og Vand, Nat og Dag”. Dette er en antitese da der bliver brugt modsætninger som ild og vand, og nat og dag. Disse modsætninger har en ret forenklende og anskueliggørende virkning for læseren. Han bruger disse modsætninger for at nedgøre Vilhelm Buhls tale.
Det er gratis at oprette en konto