Kronik ’Rastløshedens tyranni’I mange år er der blevet talt om kedsomheden. Ting som ’Det er sundt at kede sig’ og ’Intelligente mennesker keder sig aldrig’ er blevet sagt ofte gennem mange generationer. Alle har prøvet at kede sig, selv de mest intelligente, og derfor ved vi alle at der kan være både fordele og ulemper ved denne kedsomhed. En fordel er at kedsomheden giver tid til refleksion, imens en ulempe er at kedsomheden kan få tiden til at gå helt i stå. På trods af mange århundreder med kedsomhed i større eller mindre grad, er vores århundrede måske det århundrede der skal gøre op med denne kedsomhed. I artiklen ’Rastløshedens tyranni’, udgivet i 2012 af Kristeligt dagblad, mener den danske sognepræst Kristian Bøcker at de nye elektroniske muligheder vi har i dette århundrede er med til at formindske kedsomheden, da stort set alle altid har underholdning lige ved hånden i form af elektronik og derfor slipper for denne dræbende, men måske nyttige kedsomhed. Hovedsynspunktet i Kristian Bøckers artikel ’Rastløshedens tyranni’, er at han mener at denne kedsomhed som alle oplever er nødvendig, og at vi i nutiden er blevet for dårlige til at omfavne denne kedsomhed, mens vi i stedet skubber den væk og erstatter den med noget underholdende. Han mener at vi er nødt til at tåle kedsomheden for at opnå en dybere forståelse af livet. Bøcker kommer med fire grunde til kedsomheden. Den ene grund han kommer med, er at der simpelthen sker for lidt, som når man kommer for sent til toget, og må sidde og vente på perronen hvor der intet sker. Den næste grund han kommer med, er at man kan kede sig fordi man ikke forstår det der foregår, og dette eksemplificerer han med at når han selv ser curling, forstår han ikke hvad de laver, og derfor kan han nemt komme til at kede sig i denne situation. Den tredje grund han kommer med, er at det der foregår ikke falder ind under hans interesser, som når han for eksempel klipper julepynt, hvilket han ikke interesserer sig for og derfor finder kedeligt. Den sidste grund til kedsomheden, er når vi må gøre noget nødvendigt der føles ensformigt og langstrakt, som når han skal skrælle kartofler. Disse grunde er der ikke noget nyt i, men det nye er at vi er blevet dårligere til at kede os, mener Bøcker. Han mener at det er blevet for nemt for os at undslippe denne kedsomhed, fordi vi med den nye elektronik altid har underholdning ved hånden i form af internettet eller det nemme og hurtige ved at kommunikere med denne elektronik. Bøcker mener, at hvis vi ikke mestrer denne kedsomhed, vil vi sætte krav til at alt skal være underholdende, hvilket alt ifølge Bøcker ikke kan være. Hertil kommer han med et eksempel fra da han var højskolelærer, og der var et stigende krav til at hans undervisning skulle være mere underholdende, hvilket Bøcker mener af og til er umuligt.
Det er gratis at oprette en konto