Polarisering er et voksende problem. Robert B. Talisse beskriver, hvordan negativ polarisering fører til negative og radikale holdninger til politiske modstandere blandt vælgere, samt øget tribalisme i det politiske system hvilket kan medføre ’gridlocks’ i Kongressen.
Affektiv polarisering beskriver følelsesmæssig forargelse mod den politiske modpart samt tribalisme, mens ideologisk polarisering karakteriseres ved holdningsmæssige forskelle. Når amerikaneres værdier kortlægges i et ‘Schwartz value survey,’, så er amerikanere 90,9% enige ift. prioriteringen af vigtigheden af de enkelte spørgsmål. Dette støtter politologen David McKays tese om, at der er en fælles American ideology på tværs af politiske skel. Her er to forslag til, hvordan vi kan nedbringe den affektive polarisering; Et som omfatter reformer af det politiske system for at stoppe polariseringslogikken, og et som kommer polariseringen til livs ved at styrke deltagerdemokratiet.
Duvergers lov hævder, at valgsystemer med flertalsvalg i enkeltmandskredse vil føre til topartisystemer. USA’s topartisystem har ifølge Katherine M. Gehl og Michael E. Porter medført et politisk duopol som fører til negativ campaigning, polariserede primærvalg og mindre fokus på svingvælgeren, som alle kan bidrage til den affektive polarisering. Mit forslag er, at det amerikanske valgsystem skal ændres til forholdstalsvalg for valgene til Kongressen for at polariseringslogikken kan brydes, ved at nye partier etablerer sig. Ulempen er, at det vil møde modstand fra republikanere og demokrater, da de risikerer at miste deres privilegerede stilling i amerikansk politik.
Det er gratis at oprette en konto