Sammenlign de syn på amerikansk udenrigspolitik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. ?I sammenligningen skal du anvende begreber om udenrigspolitik. ?
8. november 2016, var amerikanernes ude for at stemme på deres præsident. De havde valget mellem kandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Alle verdens øjne lå på det amerikanske folk og deres valg. Flere eksperter kom med deres bud på, hvordan udenrigspolitikken vil udforme sig med den kommende præsident i spidsen. Nogle af de eksempler på bud ses som bilagene B1, B2 og B3. Fællestrækkene som ses i disse bilag er forholdet til Rusland, alliancer i Asien og samarbejde med EU og Nato. Indledningsvis kan der ses på USA forhold til Rusland og forholdet mellem Putin og præsidentkandidater. I bilag B1 udtaler Trump sig med at indsats i Ukraine burde ikke være prioriteret, da de ikke har nogen form for påvirkelse på USA. Ukraine har ingen relevans for USA, hvad angår Ruslands anneksion i Krim i 2014. Trump udtalelser kunne ses som, at sænke paraderne, hvad angår den tværpolitiske opbakning, der gør at amerikanske militærtropper kan udstationeres i andre lande som afskrækkelse for indledende konflikter, som havde intentioner med at skade USA. Ved at se på Trump udtalelser vedr. Ukraine og hans slogan kan der konkludere, at han syn på udenrigspolitikken vil være konservativ isolationistisk, da han mener vi kun skal til undsætning for andre som der har påvirkelse på os. Denne påvirkelse skal også være stor, før amerikanske militær vil få ordre. Trumps slogan ”Make America great again” tyder på at Trump vil have mere fokus på indenrigspolitikken end på udenrigspolitikken dette viser den realistiske syn, der gør han ikke tænker på hele verdensorden men på hvordan man kan redde USA. Dog ses det i bilag B3, at det er uundgåeligt for en præsident, at kun have fokus på sin indenrigspolitik. George w. Bush og Barack Obama er eksempler på forrige præsidenter der har lovet at have indenrigspolitik som deres første prioritet. Dog fejlede de begge, da de begge førte krig, som f.eks. interventionen i Libyen og islamisk stats overtagelse af Syrien. I modsætning til Trump som vil have fokus på indenrigspolitikken, vil Hillary Clinton fører en stram udenrigspolitik, der formet med en internationalistisk syn, der kan ses da, Clinton mener USA ikke skal vidne for flere folkedrab men træde til ved disse situationer, da USA er landet der skal gøre en forskel for freden i hele verden. Dette er også et eksempel på at Clinton i modsætning til Trump har en idealistisk syn. Clintons forhold til Rusland når det angår handlinger som Ruslands anneksion vil den udenrigspolitik som Clinton har formet agere mere som den politibetjent vi kender fra internationalistisk idealisme. Som anden fællestræk ses alliancerne og de militære tropper som er i Asien. I Bilag B3 ses Clinton som den internationale idealist, der vil forstærke det militære indsats der allerede er i Asien. Man kan også ses, at Clinton er inspireret af Madeleine Albright, som var udenrigsminister i 1996. En af hendes mærkesager var at, hun ikke tøvede med at kræve militær magt for at stoppe civiles dødsfald. Dette kan også ses hos Clinton, da både Albright og Clinton ser USA, som den uundværlig nation. Og de deler den idealistisk tankegang, som er en universel verdensfred. Dette vil Clinton formentlig opnå med institutionaliseret samarbejde, som vil skabe demokratiske alliance, der vil resultere i en fælles sikkerhed, som gevinst. I bilag B1 kan der dog ses at Trump vil trække de allerede værende tropper ud af Japan og Sydkorea. Trump kræver at Japan og Sydkorea bidrager mere i at beskytte deres eget land. Dette viser også den realistisk tankegang som Trump, siden han vil have hver stat må sørge for deres egen sikkerhed, eller i det mindste gør et bedre indsats. Hvis man kigger nærmere på Trumps stilling så ses han som værende manden med ”hammeren”, når det gælder til strukturel realisme. Da USA som den stærkeste stat, som der har den største militærmagt, kan Trump tvinge de andre lande til at enten bidrage mere eller standse den alliance der er mellem dem. Mens Trump får gavn af ”hammeren” fra strukturel realisme, bruger Clinton de bløde- og hårde midler til at standse indledende konflikter, der man i Bilag B3 kan ses Clintons udtalelser som er at, hvis man har styrken til at gør en forskel skal den gøres. Herfra kan der også ses på samarbejdet mellem USA og internationale organisationer. I bilag B1 er Trumps syn, at Europæiske lande er afhængige af USA, derfor er deres indsats i Nato og EU ikke stor nok. Trump vil have USA til at være eksempeldoktrin, der skal stå udenfor konflikten, og andre lande kan vælge at efterfølger USA. I Bilag B3, ses Clintons syn på inddragelsen af de internationale organisationer som en typisk liberalistisk vision, da hun gennem legitimitet vil skabe et lederskab der styres gennem institutioner, hvor stor magterne inddrages og har den essentielle bidragelse for organisationen. I bilag B1 ses en udenrigspolitik med Trump i spidsen, her fortæller Philip Ulrich at, nogle af udtalelser Trump har, vil gøre at USA vil hælde til en isolationistisk retning, som vil være et skrækscenarie for resten af verden, mens i bilag B3 ses præsident rollen som en del af et større organisme, da en ”mand” ikke kan ændre, hele udenrigspolitikken. Der kommer bestemt til at være ændringer, hvis det er Trump, som bliver præsident. Men ligesom der ses i Bilag B2 kommer der formentlig ikke til at være den store forskel i udenrigs politikken hvis Clinton bliver præsident, da mens Obama var præsident, var Clinton udenrigsminister og derfor vil det ses som hun vil kører Obamas ”rebalance” videre. I B2 siges det, at den afhængighedsmekanisme som der ses i EU og Nato mellem medlemslande og USA, ikke vil blive skadet af en mand som er Trump. Og derved skal Trumps og Clintons udtalelser ikke ses som trussel mod hele den nuværende verdensorden.
Det er gratis at oprette en konto