VK-regeringens skattestop og økonomiske konsekvenser

Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 og B2 kan udledes om skatten i Danmark

Bilag B1

På figur 1 kan man se en graf der viser udviklingen af skattetrykket i procent af BNP. Man kan se at skattetrykket er støt stigende fra omkring 1920 til 1985. Siden da har skattetrykket ligget på cirka 50 % af BNP. I cirka 1968 finder man den kraftigste stigning på næsten 10 % indenfor et par år. Det hænger sammen med på det tidspunkt var vi ved at opbygge velfærdssamfundet. Man troede i 60erne at fremtiden så meget lys ud, så man kunne sætte skatterne op uden protester fra befolkningen.

Tabel 1

På tabel 1 kan man se skatternes andel af husstandenes bruttoindkomst, i procent, i 1999.

Det danske skattesystem er progressivt, men overordnet er det forholdsvis begrænset (44,4% - 53%). Det er et resultat af at, den forholdsvis store progression i indkomstskatten modvirkes af at størstedelen af momsen og afgifterne bliver betalt af de fattigste i samfundet. Jo mere man tjener jo større indkomstskat betaler man. Den varierer fra 24,9 % – 41,1 %. Moms og afgifts satsen varierer fra 19,5 % - 10,2 %. Grunden til at de rige betaler mindre end de fattige er at de i forvejen betaler så meget mere i skat. Hvis en person med en indtjening på under 150.000kr om året, skal betale moms af 100.000kr skal han betale 20.000kr i moms, hvorimod en person med en indtjening på over 800.000 skal betale moms af 1000.000kr skal han betale 100.000kr i moms. Den rige betaler altså stadig 5 gange så meget som den fattige. Man kan se at det kun er den sidste fjerdedel, der har en negativ netto ydelse til det offentlige. Den vokser dog eksponentielt og 2 fjerdedel betaler 13.000kr, 3 fjerdedel betaler 122.000kr og til sidst 4 fjerdedel, som betaler gennemsnitligt 267.000kr årligt. Ydelsen i forhold til det de 1 fjerdedel betaler ca. 50 %. Det betyder at over 50 % af de ydelser den 1 fjerdedel får bliver betalt af de tre øvrige fjerdedele. 90 % af de rige giver til 90 % af de fattige. Det er vigtigt at understrege, at alle der betaler skat og får diverse ydelser igen, selvom nogen betaler mere end andre og får mindre og omvendt.