Grækenland er på grænsen overfor en forestående bankerot. Adskillige statistikker påpeger, at Grækenland står med den største gæld per indbygger af alle eurolandene. Tallene viser faktisk, at de har en samlet gæld i 2010 på 2584 milliarder kroner. Loven vedrørende statsgælden i EU’s medlemslande ligger på max. 8.60 % BNP og offentligt underskud på max. 3% BNP, hvilket Grækenland for længst har overskredet. EU har der derfor påtaget sig det ansvar, at sørge for at få Grækenlands statsgæld tilbage på rette spor. Vi har valgt problemformuleringen: Hvorfor er Grækenland kommet i så alvorlige gældsproblemer, og hvilken indflydelse har det på resten af EU? hvor vi på det redegørende niveau vil redegøre for Grækenlands medlemskab af ØMU’en. Vi vil på det analyserende niveau gå mere i dybden med deres problematiske position, og har derfor valgt spørgsmålet: Hvorfor er Grækenland tæt på at gå bankerot? Og det vurderende er; hvilke fremtidige konsekvenser ligger der for Grækenland, og hvilken indflydelse kan det have på DK? Vi vil derfor i denne opgave tage udgangspunkt i de spørgsmål, og komme med vores bud på, hvordan EU kan klare de komplekse fremtidige økonomiske udfordringer i et stærkt fællesskab.
ØMU’en er den møntunion, der ligger til grund for euroen, og startede som et forslag om at skabe en valuta for EU's medlemsstater, og den fælles mønt er blevet indført den dag i dag. Grækenland blev medlem af ØMU’en d. 1 januar 2001, men landet oplyste ikke deres kolossale økonomiske underskud og gæld til EU, hvilket har forårsaget en overvejende problematisk situation for landets økonomi. Grækenlands politikere har set for let på det, og har derfor ikke gjort noget ved det, hvilket har resulteret i gældens stigning. Problemet er, at der ikke er blevet gennemført politiske reformer, og det endte op i et skattesystem som ikke kunne inddrive nok skattekroner til den svage statskasse.
Det er gratis at oprette en konto