Den religiøse argumentation for at gennemfører et korstog, var at korstogene skulle give Rom æren af at tilbage erobre det hellige land fra de vantro. Pavens trosfjende var islam, som han i år 1095 erklærede hellig krig imod. Det var den evige konkurrence mellem de 2 kirker som gav den romerske paven ideen til korstog.
Det endte med en erobring af Middelhavets østkyst og den hellige stad Jerusalem. Det var meget blandet motiver, der stod bag erobringen bl.a. Religiøse og rigdoms motiver.
Det forklarer bogen ved at f.eks. Venedig ønskede større indflydelse på handelen i de velhavende områder. Der står også i bogen at de økonomiske motiver kom frem ved det 4. korstog. Hvor Venedig fik korstogshæren til at erobre det kristne Byzans som de plyndrede.
Det 4. korstog forløb fra Venedig til Konstantinopel. Det var i år 1204 det 4. korstog sejlede ud. På vejen til det hellige land fik Venedig korstogshæren til at erobre og plyndre det kristne Byzans.
Bogen vurderer at mødte mellem de to kulturer gjorde at Europa mødte en helt ny verden. De mange kampe inden for den kristne kirke havde ført til en stram rettroenhed. Religionens afvisende og manglende vilje til at forstå andres tænkemåde havde bremset den videnskabelige udvikling inden for, lægekunst, fysik og astronomi ved at forbyde observationer. Hvorimod den islamiske kultur havde bygget videre på de klassiske græske videnskabsmænds iagttagelser og beregning. Mødet mellem de to kultur gjorde at begejstringen for fortiden, den romerske glansperiode steg. Korstogene mellem Mellemøsten og Norditalien betød enorme indtægter for de ret få købmandsslægter i Norditalien. Dette førte til et vældigt opsving i kulturen i Norditalien, som fik betydning for hele Europa. Kirkens magt blev mindre, og det enkelte menneske fik større selvstændighed og betydning, middelalderen hørte op.
Det er gratis at oprette en konto