Henrik Pontoppidan blev født i 1857 og døde i 1943. Han var tilhænger af Georg Brandes og var meget samfundskritisk. Hans sympati lå på det menneskelige plan, eksempelvis hos bønderne, og hans antipati lå hos højskoleverdenen og grundtvigianismen. Det var især igennem novellerne, at han satte disse sociale problemstillinger under debat.
Henrik Pontoppidans novelle ”Ane-Mette” indgår i novellesamlingen kaldet ”Fra hytterne”, som blev udgivet i 1887.
Novellen ”Ane-Mette” finder sted i byen Lillelunde, hvor hvert enkelte menneskes skæbne afhænger af, om man er rig eller fattig. Her møder vi en tidligt nedslidt kvinde med en arbejdsmishandlet hånd og et ansigt, der er præget af flere års forsmædelig elendighed, sorg, slid og sult. Hendes navn er Elsebeth, men blandt resten af Lillelundes beboere, går hun kun under navnet ”Niels Nilens brud”. Dette navn skyldtes hendes afdøde mand, Niels Nilen, som altid omtalte hende som sin ”brud”. Han var en fattig fjordfisker og levede stort set kun af brændevin, fordi hans ”spiritus forbrændte legeme” ikke længere var i stand til at optage almindeligt føde. Dette blev derfor også årsagen til hans død. I Lillelunde var Niels Nilen bedre kendt som en slags ”landsbytosse”, der var villig til at gøre hvad som helst, for at komme i besiddelse af alkohol. I de dage, hvor drikkelysten var størst, kunne han finde på at rive den sidste las tøj af sine børn og plyndre huset derhjemme. Alt sammen solgte han for ni øre, hvilket var den samme pris, som købmanden solgte pæglen for i sin butik.
Det er gratis at oprette en konto