Denne novelle er skrevet af forfatteren Henrik Pontoppidan, som er født i 1857. Han ser meget negativt på idealisme og forkastede kristendommen i hans tid. Grunden til dette var, den strenge religiøs opdragelse han fik af sin præstefader. Da HP flyttede væk åbnedes hans øjne for realisme, og han fik medlidenhed med samfundets fattige mennesker. Han skrev mange noveller, som oftest karakteriserede hans egne meninger og holdninger. Hans budskab med historierne var at få det idealistiske menneske, til at indse at livet ikke var idealistisk.
Genre
Det er en skønlitterær novelle da der kun er få hovedpersoner og nogen få bi-personer og den ender åbent.
Komposition
Novellen er episk men samtidig også kronologisk. Den starter med, at de er ude ved kirkegården og slutter ude ved kirkegården. Der er et flashback deri, side 229 linie 25-44. Et stort stykke i starten er meget beskrivende, men det kronologiske kommer frem på side 230 linie 1. Det element der får handlingen i gang er, da den gamle mand kommer forbi Elsebeth og får en samtale i gang med hende.
Synsvinkel
Det er en implicit fortæller, da han sætter sig ind i Elsebeths situation og beskriver hendes følelser om , hvordan hun håndterer hendes situation. Den er alvidende dog med et begrænset syn.
Det er gratis at oprette en konto