Giuseppe Garibaldi: Italiensk frihedshelt

Garibaldi var en italiensk frihedshelt. Han blev født i Nizza den 4. juli 1807. Han døde på øen Caprera 2. juni 1882. Da han blev 27 år den 4. juli 1834, blev han dødsdømt som mazzinist (mazzinist som betyder at man vil have alle lige). Han flygtede så og sejlede derefter rundt som sømand vidt omkring og var med i mange farer. Bl.a. som deltager i Sydamerikas indre krige, men kom 1848 hjem og tilbød Sardinien sin hjælp. Men han blev afvist som republikaner og kæmpede derefter som friskvarehøvding i egnen omkring Como-søen. I december samme år drog Garibaldi til Rom, han deltog som medlem af den grundlovgivende forsamling i republikkens oprettelse og medvirkede tappert ved byens forvar (april-juni). Efter Roms fald førte han sine ”skarer” mod nord, men blev dog stoppet af østrigerne. Han blev også forvist fra Genova og siden fra Torino forlod Garibaldi igen Europa og var bl.a. en tid skibsfører i Stillehavet. Han vendte hjem i 1854. Der købte han en del af øen Caprera og blev nationalforsamlingens næstformand. Under krigen 1859 gjorde han stor nytte i spidsen for et frivilligt alpejægerkorps (Alpejagerkorpset var et korps som Garibaldi oprettede under Den Italienske Frihedskrig 1859. Senere blev alpejagere soldater, der er specielt trænede til bjergkrig.) og i 1860 fik han sæde i deputerekammeret. Her protesterede han harmfuldt mod Nizzas afståelse til Frankrig og fattede fra da af en dyb uvilje mod Napoleon III. Det var for en stor del hadet til Napoleon, der gav Garibaldi idéen til hans næste store Bedrift: Toget til Sicilien. Cavour, som ønskede at forsone sig med ham. De støttede ham i al hemmelighed, og natten mellem den 5. og 6. Maj 1860 sejlede Garibaldi fra Genus med sine berømte 1067 Mænd. Den 11. Maj ramte han den Sicilianske Kyst ved Marsala. Derefter begyndte Sejrstoget. Øen var i oprør! Den 15. Maj sejrede Garibaldi ved Calatafimi, den 27. Maj rykkede han under jubel ind i Palermo, hvor han erklærede sig for diktator. Kort efter sejrede han ved Milazzo. Den 20. Juli faldt Messina, og Garibaldi var herre over hele Sicilien. Nu skulle Neapel befries: den. 20. August drog Garibaldi og hans uimodståelige Friskaremænd med de berømte "røde skjorter" over Messinastrædet; hurtigt, næsten uden modstand, rykkede han frem, og allerede den 7. September holdt han sit indtog i Byen Neapel, hvor flere af troppeafdelingerne gik over til ham. Kort efter sejrede han ved Volturno; og da han fik hjælp fra de norditalienske tropper, var værket fuldført, og Neapel befriet. 21. Oktober lod man Garibaldi afholde folkeafstemning i hele Syditalien, og 5 dage efter overgav den fejrede helt sine eventyrlige erobringer til Victor Emmanuel som Italiens konge. Hans indtog i Neapel ved kongens side formede sig som en mageløs triumf. Da hans Plan om et Angreb paa Rom mødte Modstand hos Cavour og Kongen, afslog G. alle de ham tilbudte Udmærkelser og trak sig tilbage til Caprera, hvor han skrev den utrolig naive Helteroman Cantoni il voluntario og en Satire over Munkene Clelia. 1861 stødte han I Deputeret kammeret sammen med Cavour, fordi man stadig oversaa hans tidligere Officerer fra "Sydhæren". 1862 genoptog han paa egen Haand Planen om Roms Erobring; i Spidsen for en Friskare paa 4000 Mand gik han fra Calabrien mod Rom, men blev standset af de kgl. tropper og selv saaret. Som Fange førtes han til Spezzia, men løslodes mod at trække sig tilbage til Caprera. Her rugede han i tvungen Uvirksomhed over sit Had til den franske Regering. 1863 tilbød han Polakkerne, 1864 Danmark Hjælp, men afvistes; 1864 hædredes han under et Besøg i England af høj og lav.