a) Det som vi i dag kalder for EU – Den Europæiske Union, blev grundlagt i 1952 under navnet Kul- og Stålunionen. Det var landene: Holland, Belgien, Vesttyskland, Frankrig, Italien og Luxembourg, som var begyndelsen på unionen, og de havde som det hovedsagelige formål at forhindre krige i fremtiden, som kunne være risikable overfor sammenbrud i et Europa, som i forvejen udelukkende bestod af kaos. Man ville ikke have, at 2. Verdenskrig skulle gentage sig, og derfor indgik man dette samarbejde også for at sikre stabilitet og økonomisk vækst.
Kul og stål var dengang krigsvigtige varer, som var nødvendige hvis et land havde intentioner for fremtiden, og derfor var det vigtigt at samle landende og derved også de krigsvigtige midler i Europa. Landede i Europa opgav nemlig deres nationale suverænitet m. hensyn til produktionen af kul og stål, som vil sige at de ikke længere bestemte hvor stor deres produktion af kul og stål måtte være, men at det skulle besluttes i det samlede fællesskab. Hvilket var et princip som det senere EU skulle bygge på.
I 1957 gik samarbejdet endnu et skridt længere frem, da Rom-traktaten blev underskrevet. Den sikrede økonomisk fremgang idet, at det fælles marked skulle gælde for alle lande, og tolden mellem landende skulle væk. Den procedure blev kaldt for ”Det Europæiske Økonomiske Fællesmarked” (EØF) eller bare ”Fællesmarked”
Det er gratis at oprette en konto