Det danske velfærdssamfund: demokrati i funktion

Et velfærdsamfund tilbyder sine borgere en række sociale ydelser.

Det danske velfærdsamfund bliver ofte betegnet som ” den skandinaviske velfærdsmodel” Med betegnelsen menes, at alle borgere i landet uden hensyn til social begrund eller oprindelse har ret til de sociale ydelser, samfundet tilbyder.

For eksempel bliver borgerne i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed sikret økonomisk. Ældre borgere kan ligeledes sikres med forskellige former for støtte. Det kan fx være hjælp til boligudgifter.

For unge mennesker er SU ( Statens Uddannelsesstøtte) en væsentlig offentlig kontanthjælp

Derudover er samfundet også ansvarlig for, at der er en række faciliteter til brug i fritiden fx biblioteker, idrætshaller, aftenskoler og andre kulturelle aktiviteter.

I 2005 fik 42% af den dansk befolkning mellem 18 og 66 år offentlig forsørgelse. Der er tale om SU, kontakthjælp, dagpenge eller førtidspension.

Kortfattet kan man sige, at det er karakteristisk for ” den skandinaviske model” at

velfærdsydelserne går gennem staten

ydelserne er for alle borgere

ydelserne sikrer borgeren en rimelig tilværelse

ydelserne er tilpasset den enkeltes økonomi

staten søger at forbygge social nød, fx arbejdsløshed

Velfærdsamfundets udvikling

Socialreformen af 1933

Det nuværende danske velfærdssystem er imidlertid ikke en ny opfindelse. Grundloven af 1849 sikrede at folk kunne få fattighjælp. Dog mistede man en række rettigheder fx stemmeret og retten til at blive valgt.