Danmarks første grundlov Første blev underskrevet i sin oprindelighed, den 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato er også kendt som Grundlovsdag, og markere Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki. Grundloven er blevet ændret fire gange siden da, og Danmarks nuværendegrundlov blev underskrevet 5. juni 1953.Grundloven er baseret på idéen om magtens tredeling: Den udøvende magt (politistyrken, militære enheder så videre); den lovgivende magt (i parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den udøvende magt); den dømmende magt (myndighed til at træffe endelige afgørelser i retlige konflikter).Idéen magtens opdeling på ovenstående måde blev først født af en engelske filosof John Locke. Locke opdelte magten i en lovgivende magt, samt to forskellige former for udøvende magt.
Hans lære omtales korrekt som magtfordelingslære, grundet af at John Locke i mindre grad var præget af en ideologisk tilgang til magten, men snarere en ideologisk idé om en arbejdsfordeling. Idéen om magtensadskillelse blev først fremsat af den franske filosof Montesquieu, i en berømt bog fra 1748: De l'esprit des lois. I denne redegjorde Montesquieu for idéen ved at dele magten op.kontrolfunktion mellem magtens forskellige dele, som er så afgørende for en retsstat. Montesquieumodificerede John Lockes idé og delte magten op, i de nu traditionelle tre dele, deraf navnet magtens tredeling. Det er — som ellers ofte omtalt — i denne forbindelse er det forkert at omtale pressen som "den fjerde statsmagt", fordi pressen ikke indtager en forfatningsmæssig magtposition,som man kan karakteriseres som en beslutningskompetence. Pressens magt er en indflydelses-kompetence.
Det er gratis at oprette en konto