Det overrasker ikke længere nogen, når medierne kommer op med en ny forsideartikel om endnu en dopingskandale. Vi ryster blot på hovedet og tænker: ”Som om det skulle være noget nyt.” Men er det i virkeligheden vejen frem? Jeg mener, at tænke at det nok ordner sig eller, at det ikke kan forhindres, er jo absurd. Så længe doping bliver brugt i konkurrencer, er der ingen mening med konkurrencer overhovedet. Man kan aldrig vide, hvem den egentlige vinder er, og alt det pga. vi er grådige og griske, og absolut vil være de bedste. Så kan vi så oven i købet også begynde at diskutere; er man den bedste, når man snyder sig til en 1. plads? Bestemt ikke ifølge mig. Det er svært at sætte sig ind i hovedet på de sportsudøvere, der snyder sig til at være bedre, end de er. Det er ingen hemmelighed, at det er menneskets natur at elske at vinde. Jeg tror ikke på, at nogen kan sige, og virkelig mene det, at de er ligeglad med, hvor gode de er. Selvfølgelig elsker vi sejr, vi elsker at se andre græde snot over, at vi er bedre end dem, og vi elsker at være midtpunkt. Derfor giver det os dog ingen ret til at tage æren for noget, vi ikke burde få æren for. Ikke nok med at doping er møg uretfærdigt, er det også yderst sundhedsskadeligt. Det er set flere gange, at en dopet sportsmand går hen og dør pga. dopingen. Er det nu også så slemt? Doping er jo egentlig kun skadeligt for personen, der tager det. Det ville være en helt anden snak, hvis der var tale om passiv doping, hvilket der ikke er (heldigvis for det). Doping bliver desværre ikke kun set i konkurrencer, doping bliver også taget i forbindelse med almindelig træning. Hvorfor? For at få større muskler, mener de dopede motionister selv. Jeg må sige, at det virker fuldstændig nytteløst for mig. Hvad skal man dog med sådan et kæmpe brød, det er ikke engang pænt.
Det er gratis at oprette en konto