I digtet "BLITZ" fremstiller Michael Strunge medierne som en slags forbryder, der nærmest burde være ulovlige. Han gør det virkelig klart for læseren, at medierne er noget dårligt noget, som ingen burde stole på. Det fremstår i hvert fald, at han selv intet har tilovers for medierne. "BLITZ" er ikke et digt, hvor man skal danne sit eget indtryk af indholdet, som i dette tilfælde er mediernes rolle. Michael Strunge gør det klart for læseren, at medierne er noget rigtig skidt. Hans digt får en til at tænke over, hvad medierne egentlig betyder for vores samfund. Hvad kan man stole på? Og hvad er bare en stor løgn? Selvfølgelig kan medierne forvrænge et indhold, de kan ligefrem opfinde historier. Det er en af de mange skyggesider, der er ved medierne. Man ved aldrig hvornår, man kan stole på dem. Nogle medier er selvfølgelige mere troværdige end andre, men det er en hårfin balance, mellem hvornår man kan tillade sig at tro uforbeholdent, og hvad man bare skal lade gå ind i det ene øre, og ud af det andet. Det gør også livet hårdt for mange mennesker. Hvis man bare er den mindste smule kendt, kan man ikke opføre sig som et hvilket som helst andet menneske. Man bliver nødt til at påtage sig en facade, som man kan have på i offentligheden. Men er medierne virkelig så dårlige, som Michael beskriver dem? På en side er de ligefrem livsnødvendige for et demokratisksamfund. Det er medierne, der f. eks kan advare mod ulykker som naturkatastrofer og lign. Det er også medierne, der spreder sin viden om andre lande og kulturer. Der ville gå flere måneder, før vi ville vide at World Trade Center f. eks var blevet fløjet ind i. Det er jo ikke ligefrem det, man ønsker sig. Men når det så er sagt, kan jeg uden tvivl tænke i samme baner som Michael Strunge. Medierne er da nogle gange noget ulideligt ævl, men hvis de ikke fandtes, hvad ville danskerne så bruge så meget tid og så mange penge på?
Det er gratis at oprette en konto