Mahatma Gandhi var en indisk politiker, han stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse. Han kæmpede fra 1893 til 1914 for at forbedre hinduernes forhold i Afrika. Da han kom tilbage til Indien startede han en ulydighedskampagne mod den engelske kolonimagt, han bliver fængslet gentagne gange af englænderne Gandhi var modstander af Indiens deling i Pakistan og Indien 1947 og agiterede for en fælles muslimsk-hinduistisk stat, men blev myrdet af en fanatisk hindu, der var modstander af en forsoning med muslimerne.
Martin Luther King var en afroamerikansk borgerretsforkæmper som i dag bliver betragtet som en af nationens helte af det etablerede USA. King blev født i sydstatsbyen Atlanta i Georgia i et stærkt religiøst, sort middelklassehjem. Faderen var præst i den lokale sorte baptistkirke. King blev også uddannet som præst og fik 25 år gammel en doktorgrad i teologi fra Boston Universitet. Hans første præsteembede var i en sort baptistmenighed i Montgomery, Alabama, en sydstat med raceadskillelse og hvor det hvide samfunds undertrykkelse af de sorte var meget tydelig og hård. Her blev han fra 1955 leder af de sortes kamp mod raceadskillelses i Montgomerys bustransportsystem. En kamp som blev begyndelsen til den brede borgerrettighedsbevægelse. King blev ikke kun aktionens og bevægelsens leder og talerør. Det var også ham, der i høj grad formulerede principperne for aktionen, der blev sat i værk. King var intenst religiøs, stærkt præget af det kristne budskab om, at du også skal elske din fjende. I studietiden havde han nok også læst en del marxisme, men studiet af Gandhis ikke-voldsbudskab og den nordamerikanske filosofs Thoreaus teorier om «civil disobedience» - civil ulydighed - gjorde stærkest indtryk. Her stødte King på forestillingen om, at man kunne - og burde - bryde uretfærdige love for at ændre dem. Kings ikke-voldstaktik som borgerretsforkæmper understregede, at ikke-vold var modstand mod uretten. Men modstanderen skal ikke straffes eller ydmyges. Angrebet rettes mod selve uretten - ikke mod menneskene, som er ansvarlige for uretten. Ikke-voldsmodstanden inkluderer også en vilje til at tåle overgreb og lidelse uden fysisk at slå igen. Ikke-voldsforkæmperen skal også bekæmpe psykisk mishandling. Hele tankesættet er grundet på en optimisme om, at retfærd og fred til sidst vil sejre. Sammen med en række andre sorte sydstatspræster dannede King organisationen Southern Christian Leadership Conference.
Det er gratis at oprette en konto