Skumring: en novelle om overfald og bearbejdning

Hele dramaet startede for omkring to år siden en sensommeraften. Maria havde boet i byen Skumring alene med sin mor, så længe hun kunne huske. De boede i en kedelig grå bygning, som lå ud til en kedelig vej. Det var hverken nogen kiosk eller brugs. De måtte gå langt, når der skulle handles, men man havde vænnet sig til det, for meget andet var der ikke at lave i denne triste by. Kun de færreste danskere kendte til byen, og Maria havde flere gange ønsket, at de havde haft råd til at bo et andet sted, men moderen var ikke uddannet og levede af et støttebeløb fra kommunen. De få bilister, som havde kørt gennem byen, havde alle svoret at have set en masse ansigter presse næsen mod ruden, som var det den nye konge, der kom kørende. Som tiden gik endte vi i august. Det var i denne enestående måned, at der skete det forfærdelige, som gjorde byen kendt landet over.

Maria var på vej til supermarkedet for at handle. Som sagt var der et stykke vej, så hun gik og nynnede for sig selv og talte vinduer. Dette havde hun gjort mindst tusinde gange. Hun vidste udmærket at der var 51 vinduer til supermarkedet, 4 lygtepæle, 1 brandhane, 27 skorsten og 6349 skridt. Hun gik i takt til den melodi, som hun gik og nynnede. Hun drømte om et liv med farver. Et liv med farver var et liv med handling. En god en selvfølgelig. Marias liv var gråt og trist, men denne tur til supermarkedet fik sat handling på hendes liv. Dog ikke den hun drømte om. Hun nåede enden af hendes egen vej og drejede så til højre, som hun havde gjort det de sidste hundrede gange. Hun gik et par hundrede meter, krydsede vejen og drejede ind på en lidt større vej. Der gik hun forbi trækkerdrengens hus og fortsatte så ned ad en sidegade til højre. Hun havde aldrig mødt trækkerdrengen. Hun havde kun hørt ækle historie om ham. Nogle sagde at han engang havde hevet en lille pige ind i sit hus, taget de fem kroner hun havde i lommen for derefter at voldtage hende. Andre mente, at han havde en kvinde boende i sin kælder, som han voldtog jævnligt. Nogle påstod endda at han havde flere kvinder. Ingen vidste, hvad der befandt sig i huset. Gardinerne var altid trukket for på de to vinduer som var i huset. Det eneste tidspunkt, man kunne se liv i huset på, var om vinteren når det var mørkt, da var der lys i huset, og man kunne se en skygge bevæge sig bag gardinerne.