Skumring

Han gik ned af gaden, den vrimlede med mennesker. Alle havde sit mål med aftenen, det var en tidlig sensommer aften, vejret var varmt, og der kom en dejlig kølig brise. Manden som ingen lagde mærke til, var mørkhåret kraftig af bygning, men man kunne alligevel se at han var atletisk, og var trænet godt. Han var omkring de 21 år gammel. Han havde mørkebukser og en lang bluse på som var revnet på brystet. Inde i revnen var der et sår, ikke et bare sår som hvis man havde revet sig, nej det var et dybt sår, en af de slags som kun sker hvis man er faldet ned fra en klippe ramt den, og overlevet, men han så ikke ud til at bemærke det.

Han gik op af en smal side gade, og røg ud på en lidt større gade med huse der havde omkring de 3 etager. Han så sig omkring, og går ind i en baggård, hvor der hang vaske tøj og blev tørret i den sene aften sol, men han så det ikke, faktisk havde han været her tusinderne af gange. Han skulle bare op og se om hun var der. Han gik hen i bygning 34, op af trappen, lige til venstre, og bankede på og sagde stille: ”Rose, luk op det mig..” Der kom intet svar der inde fra, han bankede på, denne gang bare lidt hårdere, så han var sikker på at hun hørte det. Igen intet svar, han tænkte længe:” var hun ude og spise? Måske havde hun taget toget til Berlin.. fordi hun ikke følte sig tryg… nej så ville hun have lagt en besked! ”I mens han tænkte en masse muligheder igennem, så kom nabokonen ud, hun havde, sin søn hængende bogstaveligt talt i skørterne. Hun så på manden, så den ene tåre i hans øje, der havde samlet sig i øjenkrogen. Hun så også såret, og spurgte stille: ”hej? Hun har ikke været hjemme i lang tid, jeg så hende og dig gå i går, men har ikke set hende siden, jeg troede hun skulle hen til dig? – min mand er læge, skal han ikke se på dit sår? Det ser nu ret dybt ud, og man skal passe på … ”