Jeg har været på ferie. I Tyrkiet. Dejligt land. Og alligevel så forfærdeligt. Hotellet er stort. Stranden er god. Temperaturen i top. Maden er lækker. Faciliteterne perfekte. Alt er bare fint. Lige udenfor hotellet er der en bocartbane. Jeg tror jeg har fået over hundrede race derpå. Det er en god måde at få tankerne lidt væk på.
Vi, min mor, min far og jeg selv, har været i Tyrkiet mange gange før. Dog aldrig på dette hotel. Jeg synes godt om Tyrkiet. Her er meget fredfyldt. Mennesker kender ikke en. Man kan være hvem man har lyst til, uden at man bliver stirret ned. Komme i det tøj man nu engang kommer i. Der er ingen fjendskab hernede. Dog heller ingen venskab for en som ikke kan tale tyrkisk. Det gør dog ikke noget for mig. Jeg synes tværtimod at det er rart at komme lidt på afstand af vennerne. De er fine nok i skolen. Men når jeg har fri, har jeg det bedst ved, bare at være lidt alene. Gøre hvad man selv har lyst til. Opføre sig som man selv har lyst til. Ikke lade sig bestemme over af andre. Ikke være nervøs for at blive nedstirret. Derfor er jeg glad for Tyrkiet. Ingen jeg kender, ingen kender mig. Men netop det var anderledes i år.
Det er gratis at oprette en konto