Den vanskelige kærlighed

Jeg stod lige så stille uden for døren da min mor lukkede op. Hendes ansigtsudtryk da

Hun åbnede døren er ikke til at beskrive. Hun hev mig forsigtigt ind og omfavnede mig. Jeg gik stille ind i stuen og faldt om i stolen. Jeg sad og tog mig til hovedet da hun spurgte hvad der var sket. Jeg svarede at jeg havde været oppe at skændes med Ali. "Og det får man blå mærker af?" spurgte hun dumt og gik ud på badeværelset.

Jeg var på vej hjem fra et nyt diskotek, som lige var åbnet i byen, sammen med min veninde Sandra. Vi var på vej ned til bussen da vi stødte på Ali og 2 af hans venner. Jeg kendte Ali fra skolen, hvor han ofte var efter mig. Han var stor, muskuløs og havde en stram hvid T-shirt på så man kunne se hans mavemuskler. Jeg blev meget ked af det, da jeg ikke kunne bilde mig selv ind at det var hans store guldhalskæde Sandra blev så betaget af. Sandra vidste ikke hvilke følelser jeg havde for hende, da jeg aldrig havde kunnet få udtrykt hvad jeg følte for hende og fordi jeg nok egentlig var meget tilfreds med det venskab vi havde. Ali begyndte at forulempe mig, og det var faktisk som om at Sandra brød sig om det. Jeg forsøgte at hviske til Sandra om vi ikke skulle gå, men hun reagerede ikke rigtigt på det. desværre "overhørte" Ali det, og spurgte om jeg skulle følges hjem til min mor. Jeg vidste at Ali var meget stærkere end mig, men alligevel svarede jeg ham igen. Han tog et skridt nærmere imod mig, men jeg blev stående. Sandra trådte lidt til siden, uden at sige noget. Ali spurgte hende om hun virkelig var sammen med "den lille svans?". Hun svarede, til min skuffelse, at hun ikke var sammen med mig, at vi bare var i byen sammen. Ali vendte blikket mod mig igen. Jeg stirrede lige tilbage på ham, men så tog han et skridt frem og skubbede til mig. Jeg faldt bagover, og Alis venner begyndte at grine af mig. Jeg skyndte mig at komme op igen, men i det jeg var ved at finde balancen sparkede Ali mig blødt i siden, så jeg væltede om igen. Han sagde: "Er du ved at være mør, eller skal du spille sej?". Jeg rejste mig op og tog mig til siden. Sandra så ud som om hun var fuldstændig ligeglad, men alligevel kunne jeg se at hendes øjne glimtede. Jeg sagde til Ali, at han hellere måtte smutte inden jeg gav ham en ordentlig røvfuld. Han kiggede sig lige bagover, for at sikre at hans venner stadig var der, og dirigerede dem op på siden af ham. "Nu får du en sidste chance for at undgå, at blive til hakkebøf", hviskede Ali til mig. Jeg var ude af raseri, for jeg kunne godt se de øjne han sendte til Sandra. Uden at tænke videre over det, gav jeg ham en knytnæve i ansigtet efterfulgt af et spark, som så desværre ikke sad så velplaceret. Jeg havde håbet at han måske ville gå i gulvet efter mit slag, men med det samme fik jeg 2-3 slag i ansigtet selv. Hans venner var også hurtigt over mig,