Ved atmosfærisk tryk kan kuldioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 °C, et fast stof der ligner fin, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste kuldioxid som tøris.
Kuldioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt, oxygen, tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonooxid.
Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.
Planter absorberer kuldioxid ved fotosyntesen, og planterne anvender både kuldioxid og vand til at danne kulhydrater.
Kuldioxid er til stede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,038 % i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydeligt stigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.
Vanddamp (H2O)
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer.
OZON (O3)
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling. Industrielt bruges ozon som en kraftig oxidator. Ozon er kemisk ustabilt, og tilstedeværelsen af selv forsvindende mængder af "fremmedstoffer" gør det yderst eksplosionsfarligt. Af den grund bruges ozon ikke som iltningsmiddel i raketters motorsystemer, til trods for at ozon er mere kompakt end en tilsvarende mængde "normal", molekylærilt (O2).
Det er gratis at oprette en konto