Teksten Dr. Jekyll og Mr. Hyde er skrevet af Robert Louis Stevenson og handler om lægen Dr. Jekyll, som er i gang med et videnskabeligt projekt. Hans projekt går ud på at lave en eliksir, der kan ændre hans personlighed og skikkelse, altså få ham til at blive en anden person. Dr. Jekyll har egentlig længe været træt af sit gamle jeg, og han har fundet sit eget liv ensformigt og kedeligt. Det at kunne blive en anden person og kunne gemme sig i en anden krop, finder han meget tiltalende. Dr. Jekyll er en blanding af god og ond, og dette har han ikke rigtig kunne finde sig til rette med.
Dr. Jekylls eliksir skal, når man drikker den, lave en omgruppering af atomerne i kroppen og åbne for ens mange forskellige personligheder. Da Dr. Jekyll er fuld af ærgerrighed, træder det onde i ham i karakter i hans nye personlighed, som han kalder Mr. Hyde. Dr. Jekyll forbliver den gamle blanding af god og ond, mens Mr. Hyde bliver en morlysten, ondskabsfuld mand. Dette finder han blot spændende, og han er egentlig ikke overrasket over den fremtrædende ondskab. Han mener selv, at hvis han havde lavet sit eksperiment af næstekærlige formål, fremfor udelukkende at tænke på sig selv, var han blevet til en frelsende engel snarere end denne djævel af en mand. Med eliksiren kan han skifte mellem at optræde som Dr. Jekyll og Mr. Hyde.
Det er gratis at oprette en konto