Analyse af 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'

Historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er skrevet i år 1886 af Robert Louis Stevenson (1850-1894). Denne tid kaldes for victorianismen. Indtil omkring år 1880, bar stort set alle de store litterære værker præg af romantikken, som jo havde sit udspring i 1800-tallet. Men i slutningen af 1800-tallet, udsprang der en ny litterær genre, en ny måde at tænke på: Den Naturvidenskabelige tænkemåde, naturrealismen. Dette blev tiden hvor romantikkens moralprædiken blev afløst af realismens psykologiske videnskabsdebbaterende romandigtigning, som senere blev døbt: Det moderne gennembrud. Denne nye tid passer også rigtigt godt med Robert Stevensons historie om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Om Doktoren som på den ene side gør alt efter det pæne samfunds normer, men som bærer på en anden identitet, den ”grimme” side. Den side som bryder samfundets normer. Samfundet stod i 1870’erne overfor det moderne gennembrud, som nævnt ovenfor. Storbyens udvikling, industrialisering, demokratisering og på udbredelsen på det på det ideologiske plan af den naturvidenskabelige tænkemåde var nogle af tegnene som begyndte at vise sig. Ideer om frigørelse og fremskridt blev frigjort.

Det er vigtigt at forstå den periode som Dr. Jekyll og Mr. Hyde er skrevet i, for også at kunne forstå historiens betydning i den tid. Samfundet var på den tid meget ”pænt”, hvilket gjorde denne historie meget oprørsk og meget rebelsk idet Robert Louis Stevenson hævder med historien, at vi alle går rundt med en Mr. Hyde inde i os, at vi alle går rundt med forskellige lyser, drifter og andre sider som vi ikke tør vise frem. Men det kommer jeg ind på i min diskussion af Stevensons opfattelse af mennesket.