Svingninger er når noget gentagende gange, bevæger sig frem og tilbage omkring en hvilestilling.Et lod i en snor som svinger kalder vi for et pendul. En ligning for et pendul er "Fart=lambda*frekvens(v=f*lambda)
Et pendul
En bevægelse fra det ene yderpunkt, hen over hvilestillingen, til det andet yderpunkt og tilbage igen kaldes en svingning. Udsvingets størrelse bliver kaldt amplituden. Hvis man spiller guitar og anslår strengen ganske let og roligt, bliver den svingende strengs amplitude lille, og strengen giver kun en svag lyd. Men hvis man giver den gas, som man ser i heavy metal, bliver strengens amplitude stor og defor kommer der en høj lyd. Når en ting svinger, vil dens svingninger normalt stoppe op før eller siden, fordi modstanden (som også er kaldt friktionen) fjerner alt energien fra svingningen. Man kan også godt sige, at svingningsenergien bliver til varmeenergi. Et pendul vil f.eks gå i stå af sig selv, efter det har svinget i nogle minutter. En svingning der lige så stille går i stå kalder vi for en dæmpet svingning.
Hvad er svingningstid?
Når man gynger tager det lige lang tid for at gynge frem og tilbage, uanset om man gynger meget forsigtigt frem og tilbage, eller om man gynger meget vildt og højt. Det kan være svært at tro på, men sådan er det altså. Så længe der ikke er tale om meget vilde udsving, vil svingningstiden være ligemeget hvad udsvingets størrelse er. Det er en egenskab, man har brugt i århundreder i f.eks. bornholmerure, penduler og gynger. Det der betyder noget for svingningstiden er længden af gyngerebet. Jo længere rebet er desto længere er svingningstiden. Én svingning er færdig, når pendulet har svinget frem og tilbage. Vægten af personen spiller ikke nogen rolle. Det hænger sammen med, at når pendulet svinger så falder det jo faktisk. Ting falder jo lige hurtigt uanset om de er tunge eller lette. Medmindre luftmodstanden bliver for stor, som f.eks. fra et højhus. På Månen ville et pendul svinge langsommere. Det hænger sammen med at tyngdekraften på Månen er mindre end på Jorden.
Det er gratis at oprette en konto