Den reklame jeg har valgt at analysere er Priest and Nun. Reklamen er et fotografi også taget af fotografen Oliviero Toscani. Reklamen blev udarbejdet i forbindelse med en kampagne i 1991, som et forsøg på at vise billeder fra den virkelige verden. Reklamen skulle frembrine en debat. Billedet forestiler en præst klædt i sort og en none klædt i hvidt, som følsomt kysser hinanden. Billedet er meget enkelt, enkle farver og kun et enkelt motiv på en hvid baggrund, hvilket var meget typisk for Oliviero Toscanis fotografier. Kompositionen er symmetrisk, ikke fordi de to sider er ens, men fordi der er ro og harmoni i billedet, begge sider "vejer" lige meget. Præsten og nonnen er beskåret, så det kun er deres hoveder man ser, hvilket indikerer, det kun er deres hoveder, der er vigtige for reklamen. Billedet er opbygget af kontrasterne sort og hvid. Farverne mødes i præstens og nonnens ansigt. Øverst i højre hjørne ses Benettons logo United Colors of Benetton. Præsten er placeret til venstre i billedet og nonnen midt på billedet, sådan at man ser hele nonnens ansigt, men kun præsten højre kind og nakke. Farverne i deres ansigt bryder den sort/ hvid kontrast, der ellers dominerer billedet. Deres munde mødes i det gyldne snit, hvilket tvinger fokus mod det forbudte kys. Dette skyldtes, at Oliviero Toscani ønskede, at modtageren skulle fokusere på netop dette punkt, da det er det centrale og kontroversielle i billedet. Grunden til at præsten og nonnen er placeret i venstre side, er for at gøre plads til nonnens hvide hovedbeklædning. Den hvide hoved-beklædning er lidt speciel, enderne er svunget bagud, hvilket gør beklædningen til en handlings-linje. Hvis vi forlænger linjen, ender vi oppe i Benetton logoet, vi er dermed ubevidst blevet "tvunget" til at se, hvad reklamen reklamerer for. Billedet er taget i normalperspektiv, hvilket får modtageren til at føle sig nærværende med personerne på billedet. Kontrasterne sort og hvid fungerer i billedet som yin og yang som to modsætninger, der gør billedet mere effektfuldt. Denne reklame må formodes at have vakt stor opsigt i de religiøse kredse. Det at en præst og en nonne kysser, viser jo et tydelig opgør med kirkens regler, især de katolske om cølibat. Når Oliviero Toscani offentliggjorde sådan en reklame, var det for at provokere og skabe opmærksomhed om brændet Benetton, med de positive og negative reaktioner, det kunne medføre.
Det er gratis at oprette en konto