1 / 2 sider - klik for at bladre

Rejser efter folkeskolen: et personligt valg

  • Dansk
  • 9. klasse
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Rejser efter folkeskolen: et personligt valg er en dansk-opgave fra 2009 til 9. klasse. Fylder 2 sider (849 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

En personlig refleksion over valget om at rejse efter folkeskolen. Opgaven diskuterer fordele og ulemper ved at tage et sabbatår i udlandet versus at blive i Danmark, med reference til Timm Vladimirs synspunkter. Den perspektiverer også til efterskoleophold som en form for 'rejse' og understreger vigtigheden af valgfrihed.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En velstruktureret personlig refleksion over valget om at rejse efter folkeskolen. Giver et godt indblik i en teenagers overvejelser og kan inspirere andre.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • efterskole
  • folkeskole
  • fremtid
  • personlig udvikling
  • rejser
  • sabbatår
  • teenager
  • timm vladimir
  • valgfrihed

Som teenager skal jeg selv til at tage en frygtelig masse beslutninger, som mine forældre tidligere har taget for mig. Tanken om, hvad jeg vil med mit liv, hvordan min fremtid skal se ud, bliver ved med at vende tilbage. En af de ting, der står uklart for mig, er om jeg vil ud og rejse. Ud og se verden an, opleve noget andet end den efterhånden trivielle hverdag. Skal jeg ”kaste mig ud i verden” eller blive i gode gamle Danmark?Obligatorisk at rejse?Stod det til Timm Vladimir, skulle det være obligatorisk at rejse ud og se verden efter folkeskolen. Dette er jeg til dels enig i. Men som Timm selv siger, kan det være et kæmpe skridt at bryde rutinerne og beslutte sig for at rejse til et fremmed land, og det er jeg helt enig med ham i. Jeg tror ikke at alle, der lige har endt folkeskolen, der er mentalt klar til at rejse ud i verden, væk fra de trygge rammer til fordel for et vidt fremmed land. Nogle vil måske gå psykisk ned, når de kommer til et fremmed land, hvor man ikke kender nogen. Er helt på bar bund. Vi er jo alle forskellige, og der vil nok være nogle, der ikke er modne til det. Så at det ligefrem skal være obligatorisk at rejse efter folkeskolen, er jeg ikke helt enig i. På den anden side er det vel lidt ligesom at tage på efterskole. De fleste tager selvfølgelig på efterskole i Danmark og man kan se sin familie i weekenderne, men visse ligheder er der. På en efterskole starter man også fra bunden. Man skal selv lære nye mennesker at kende, forsøge at passe ind i en lidt anden kultur, og det er valgfrit. Og det er sådan, jeg synes, det skal være. Valgfrit. Ingen skal tvinges til at tage ud og rejse, hvis de ikke er klar til det. Så kan man altid vente med at rejse, til man har lyst og føler sig klar til det. Mit spring ud i verdenNæste skoleår skal jeg på efterskole, og jeg har det lidt som om, at det er en rejse i sig selv. Det er helt sikkert noget, jeg skal mande mig op til, for jeg synes, der er mange skrækscenarier ved specielt starten af et efterskoleophold. Jeg tror, det bedste for mig vil være at lade være med at tænke på alle risikoerne ved efterskolen og i stedet have fokus på alt det gode. For som Timm siger, er indstillingen utrolig vigtig, og det er noget, jeg tror, alle kan skrive under på. Jeg tror, alle har prøvet at gå ind til noget nyt med en negativ indstilling, og når man gør det, så er det bare svært at få noget godt ud af det. Derfor er det vigtigt at se bort fra de dårlige sider og glæde sig til alle de gode ting ved eksempelvis et efterskoleophold. På en efterskole er man heller ikke alene om ”rejsen” til det ukendte. Sådan tror jeg også, jeg vil have det bedst med at rejse til et andet sted i verden. Jeg vil have det bedre med at rejse med andre mennesker, frem for at gøre det helt alene. Når man rejser med andre, har man andre at dele oplevelserne med, og man vil nok ikke føle sig så alene i et fremmed land. Hvis jeg skal rejse til et andet land, vil jeg nok gøre ligesom Timm og lære mig selv at sige ”hej”, ”hvordan går det” og ”farvel”. Jeg tror, de tre gloser kan hjælpe mig med at føle mig lidt mere velkommen og tilpas i det land, jeg nu skulle være i. Men frem for alt vil jeg være helt sikker på, hvad det er jeg går ind til. Måske snakke med nogle, der selv har rejst, høre deres erfaringer og få nogle gode råd. Man bør også kende de negative sider ved en udenlandsrejse. Man vil jo nødig ende med at fortryde rejsen. Overvej, undersøg og kast dig ud i verden, hvis du er klar.Ændret syn på at rejseHver gang min storesøster er kommet og har sagt, hun skulle ud og rejse, har jeg altid tænkt ”Ha, at hun gider bruge sine penge på det!”. Men denne kronik har fået mig til at se tingene fra en anden synsvinkel. Måske er det slet ikke så tosset at komme ud og opleve verdens mange forskelligheder og se, at man ikke alle steder har det lige så godt, som vi danskere har. Det er i hvert fald noget, jeg vil overveje. Om overvejelserne bliver ført ud i livet, vil tiden vise. Uanset hvad, vil jeg dog forblive tilhænger af ordsproget ”ude godt, hjemme bedst”.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver