Man kan ikke huske at man er blevet født, men man ved, det første man gjorde, var at åbne øjnene og kigge på ens forældre eller ens mor. De var der bare, som en del af den gave som var kommet. Jeg synes det er dejligt at tænkte tilbage på at de har passet på en, ens far, ens mor min søster, hele ens familie, har tænkt på en og beskyttet en. De var der for mig og de er her stadig for mig, og det ved jeg at de altid vil være. Kun små korte glimt for man når man åbner øjne, men man ved at de er der, de holder om en, passer på en. Da man så kunne begynde at gå var man meget sammen med dem, og lavede alt sammen. De underholdte en, og jeg underholdte dem.
Så var det jo at man begyndte at gå i børnehave også begyndte man at få veninder og holde børnefødselsdage. Man har lært mange ting, og elsker at snakke og lege med sine veninder.
Når så man kommer op i den alder hvor man begynder at gå i skole. Synes man at man er blevet så stor, og man kan alt selv. Og man bliver sur over at ens forældre prøver og hjælpe, fordi man bliver ved med at sige at man selv kan.
Det er gratis at oprette en konto