Pilgrimsrejsen til del hellig by Varanasi i Indien er det højeste mål blandt hinduer.(Solidaritet)
Hinduisme
«Sanatana dharma» - «den evige lov eller orden» kalder hinduerne deres religion. Begrebet dharma «orden» eller «kosmisk og social lovmæssighed» - står centralt for vor forståelse af indernes nationalreligion. Dharma refererer nemlig både til en lære om frelse og indre frigørelse og til en lære om menneskets sociale pligter. Hinduismen er ikke missionerende og hindu bliver man, i streng forstand, kun ved at fødes ind i en hindukaste. Hinduismen har ingen religionsstifter, men har fundet sin form i en uafbrudt udvikling fra de ariske indvandringer i Induslandet en gang i det 2. århundrede f.v.t., frem til i dag. Hinduismen rummer en religiøs litteratur af et enormt omfang. Teoretisk betragter alle hinduer Veda-skrifterne som det fælles grundlag. Hinduismen har imidlertid ingen fastlagt dogmatik, ingen autoritet i religiøse spørgsmål som alle lytter til og ingen fælles regler for kult. De ca. 700 millioner hinduer i Indien i dag hører til forskellige retninger eller sekter med egne traditioner, lærer og kult.
Hinduismen er polyteistisk (tro på flere guder). Samtidig finder vi tydeligt monoteistiske (en gud) tendenser, hvor guderne ses som forskellige fremtrædelsesformer for den højeste virkelighed. Hinduismen har her to hovedretninger: Vishnuisme og Shivaisme. Disse er atter inddelt i en lang række indbyrdes forskellige samfund. Hinduismen har også haft en række betydelige religionsfilosofiske skoler. Enkelte med udløbere til moderne tid. De vigtigste er Vedanta og Yoga.
Det er gratis at oprette en konto