Vejen op ad skråningen, var endnu mere smertefuld end turen ned. Armen føltes tungere end en taske fyldt med sten. Da han nåede op til skiltet var kræfterne ved at løbe tør, men han vidste at, hvis han lagde sig ned ville han aldrig komme op igen. Kulden havde frosset hans højre kind så meget, at han ikke længere kunne mærke den. Kl. var 2 om natten, og der var 4 timer indtil den første butik åbnede, men han ville ikke give op. Tanken om hans datter var på dette tidspunkt det eneste der holdte ham i live. Tanken om at se hende gav ham de sidste kræfter som kroppens depoter indebar. Han begyndte at gå hen imod landsbyen, i håb om der var nogle, som ville hjælpe ham uden at tilkalde politiet. Selvom der kun var få hundrede meter til et hus, føltes afstanden uendelig på grund af kulden. Nu var sulten begyndt at sætte sine mærker. Han fik slemme mavekramper, som gjorde det endnu sværere at gå. Vandringen mod et hus var begyndt og nu var han ved huset. Han kiggede ind af vinduet og fik et flashback. Han tænkte tilbage på hvad der havde bragt ham i denne ubehagelige situation. Han hamrede på døren, men faldt om på dørtrinet. Efter et par minutter kom en mand tøvende ud af huset, i frygt for et røveri. ”Hvad er der sket” spurgte han og ruskede vildt i den nu næsten frosne mand. De fik øjenkontakt, og inden frosten tog livet af ham sagde han ”Det er utroligt hvad en normal dag kan blive til, når man ser noget man ikke burde se. Og det pludselig ændrer dit liv”
Det er gratis at oprette en konto