Nordisk mytologi: guder, verdens tilblivelse og Ragnarok

Ordet mytologi kommer fra det græske ord myte, der betyder fortælling. I religionshistorisk betyding fortællinger og sagn fra tidernes morgen om jorden og livets opståen og om de kræfter der styrer verden, hvilket også kan betegnes som gudelære.Den nordiske mytologi var indtil kristendommens indførelse folketro i norden. Sagnene kendes især fra Edda- og skjaldedigte, sagaer samt sted- og personnavne. I den nordiske mytologi indgår myter om de gode asers kamp mod de onde jætter, som fører til verdens undergang i Ragnarok og til dens genfødelse. De vigtigste guder er aserne Odin, herre i det paradisiske sted Valhal, hans sønner Thor, Vidar og Balder, hans hustru Frigg og den gamle storgud Tyr. Heimdal og dennes banemand, den sælsomme Loke, samt fra gudeslægten Vanerne Njord, hans søn Frej og hans datter Freja. Fra de kæmpestore og onde jætter kendes bl.a. urjætten Ymer, Thors trælle, søskendeparret Tjalfe og Røskva, der altid følger ham, samt Lokes børn, uhyrerne Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel, dødsrigets gudinde i det iskolde Niflheim.Ugedagene:Alle ugedage undtagen lørdag, (Løghdag) der betyder badedag, har rod i mytologien.Oprindelig delte man ugen i fire dage der havde navne efter Tyr, Odin, Thor og Frigg. Senere gik man over til 7 dage, nemlig: Søndag=Sols dag, Mandag = Månes dag, Tirsdag=Tyrs dag, Onsdag=Odins dag, Torsdag=Thors dag, fredag= Friggs dag. Der er dog nogle der mener at fredag er Frejas dag.