Jeg træder op af badekarret, op af det beskidte vand, som flyder i karet. Vandet drypper ned af min kind, jeg kan ikke holde mine rene tårer tilbage. Lyset rammer ind, af det lille gamle vindue, mens mine tårer drypper ned i det beskidte vand. Nu græder jeg igen.
Jeg vil ikke leve i dette helvede, jeg vil væk herfra.
Jeg tørrer mig med det gamle brune håndklæde, som er alt for lille til mig. Jeg drømmer om et sted, hvor håndklæderne er store, og helt krid hvide, hvor jeg ikke skal nøjes, med hvad de onde tilbyder mig.
Jeg vil ikke leve i fattigdom længere, jeg vil ikke længere blive beluret af de gamle damer, fordi min skæbne er ulækker, og fordi de onde ikke tilbyder mig bedre. Jeg bliver svimmel, som jeg altid gør når jeg tænker på den uretfærdighed, jeg lever med.
Jeg falder ligeså stille ned, ned på det beskidte gulv. Jeg lægger mit hoved ned, på de halv brune fliser. Jeg kan høre regnen fortæller historier derude, den laver små lyder, lidt ligesom når jeg græder. Måske er det en anden lille pige, som har det ligesom mig, måske er det hendes tårer jeg kan høre. Jeg rejser mig op.
Det er gratis at oprette en konto