Historien om vennerne

Der var en gang to drenge, den ene hed Søren den anden hed Jens. De boede midt inde i byen de gik og legede i gården på legepladsen, men pludselig faldt Jens af gyngen og slog sig, det var ikke i deres egen gård, der kom en mand ned fordi Jens råbte og skreg han var faldet med hoved først ned i gruset, Søren grad men han kunne ikke finde hjem han var helt forvirret. Manden spurgte hvad der var sket men Søren kunne næsten ikke snakke, han troede Jens skulle dø, manden spurgte om han kunne Jens nummer, for han for han havde en mobil det havde Søren jo ikke. Søren kunne ikke rigtig huske det men det sad lige på tungen øh det er 27og så 29 82 31. Manden ringede der var ingen der tog den, han prøvede igen der kom han igennem, det var en dame der tog den hun lød ondskabsfuld, manden spurgte hvad hun hed og hvad hans søn hed, jeg hedder Jette jeg har 8 børn hvem af dem mener du. Ham der leger med Søren svarede han, når han hedder Jens hvorfor spørger du om det. Fordi han ligger nede i min gård på legepladsen og er kommet til skade. Hvilken gård hvor hvad skal jeg gøre, hun gik i panik, og manden fortalte, at det var i urtegården. Hvor ligger den? Ved du ikke hvor dine egne børn leger. Jo på legepladser svarede hun, det lød som om hun ikke tog det seriøst. Ja men urtegården ligger ved netto. Hvilken netto spurgte hun den ligger ved jens skole sagde han. Hun spurgte om hun måtte snakke med Søren, det måtte hun godt. Søren sagde hun skulle skynde sig, Jette han bløder skynd dig farvel, og Søren lagde røret på, lidt efter kom Jette med en øl i hånden, hun var dranker sagde Søren. Hun ringede efter en ambulance, den kom men Jette havde ikke set det bare var en hudafskrabning. Da ambulancen kom blev de sure på Jette. Ja ja jamen stammede hun det var manden der ringede til mig, det er hans skyld. Han sagde det var alvorligt til mig og at jeg skulle skynde mig her hen. Jeg sagde ikke du skulle skynde dig, jeg sagde bare at din søn var kommet til skade. Næste dag ringede Søren og spurgte om Jens kunne lege, men han måtte ikke, han havde fået stuerast fordi han havde slået sig. Søren gik over til Jens og sagde han skulle gå ud ad vinduet, Jens hoppede ud og løb, Jette lagde ikke mærke til det, fordi der var syv andre børn der råbte og skreg. Da Jette skulle lave mad gik hun ind og kaldte på børnene, hvor er Jens råbte hun, han for smæk når han kommer hjem. Jens spiste hos Søren, og så gik de ned til købmanden og købte noget slik og noget at drikke. Søren havde en lillesøster hun ville bare med, men det måtte hun ikke for Søren.