Børnene fik kortet i hånden, og skulle selv finde vej ud til mosen, råbte læren. Oliver på 10, var kommet i gruppe med hans bedste ven Kasper, de lavet alt tid alle ting sammen, så de cyklede selvfølgelig sammen der ud. Klokken var 06:47, og de cyklede på skovvej. Der var skummelt, gadelamperne var slukket, og nogle af dem blinkede. De cyklede og cyklede, Oliver syntes de havde cyklede i lang tid, ”mon vi er cyklet forlangt eller forkert” tænkte Oliver.
Lige pludselig så de et lille hus med stråtag, det havde en rød facade, vinduerne hang i hængslerne, og det så gyseligt og forladt ud. Oliver syntes de skulle gå der ind, ”arrr”, mumlede Kasper. ”Kom nu, vi er to Kasper”, ”okay”, tænkte Kasper, så det besluttede de sig for. De åbnede døren, ”grhhhhh”, ”shhh”, hviskede Oliver til Kasper. De listede på tåspidserne, tænk hvis der var nogle, der inde, eller der boet en gammel uhyggelig mand. De så en vindeltrappe over i hjørnet, den så meget skrøbelig ud, gelænderet havde helt mistede farven, som om den var blevet brugt meget. Drengene gik op af den. På gulvet lå der papirer og blæste rundt. Vinden susede, et væltet gammelt spisebord, smadrede vinduer, Tænk om der boet nogen her. De gik op af det sidste trappe trin, de kunne se en dør der kørt frem og tilbage, mon det var vinden, eller om der var en. De listede hen til den, tog i håndtaget, og råbte arrrrr! Det var en stor styk mand. Hans jakke var sort som kul. Han havde store runde briller, og var helt bleg over det hele.
Det er gratis at oprette en konto