”Pis!” Desperat trykker Linda på lighteren. Stadig ingen flamme. Efter seks forgæves forsøg smider hun den ind mellem træerne. Cigaretten sidder stadig mellem de tørre læber. Egentlig ryger hun ikke, men når hun vil slappe af hjælper det. Linda hiver endnu en lighter op ad lommen. ”Verdens bedste mor” står der printet ind i den lyserøde lak. ”Once upon a time”, siger Linda til sig selv. Lighteren er tung i hånden. Hun kigger igen på skriften, tænker på hvordan det endte sådan. Båndet mellem hende og sin mor er bristet. Linda vil aldrig kunne fortælle noget til hende igen. Hvorfor, kan hun ikke huske. Måske er det ikke bare en ting, men de utallige skænderier der har foregået i deres hjem. Skænderier om Linda skal i skole, i seng eller lave sine lektier. Skænderier, som der var en gang, men ikke er der mere. Lindas mor siger aldrig noget mere. Måske er de bare groet fra hinanden? Groet fra hinanden som to bedstevenner. Lindas mor vil bare ikke høre, at Linda har sit eget liv nu. Hun behøves ikke at spørge til, hvordan hun har det mere. Hvis Linda vil fortælle hende noget, skal hun nok selv komme, men hun tvivler på at det ville aktuelt. Der er ikke en egentlig grund til, at Linda ikke gider sin mor mere. Hun kan bare ikke klare hendes spørgsmål mere. Automatisk er Linda stoppet op. De dårlige minder er poppet op. Hurtigt sætter hun lighteren op til smøgen og tænder. Stadig ingen flamme. Igen og igen forsøger hun, men vinden er for stærk. Hun skærmer af med hånden. Små gnister sprutter, men ingen der kan tænde cigaretten. Linda forsætter hen ad stien med smøgen i munden dinglende i munden. Benene går af sig selv. De kender vejen. Linda lukker af. Tømmer hovedet for tanker, og fortsætter ud i den mørke aften.
Det er gratis at oprette en konto