Bobby Finneran: en fortælling om hverdagsliv

Mit navn er [NAVN A], eller bare [NAVN D] i daglig tale blandt venner. Født i 1982 som søn af [NAVN B], og [NAVN C]. Mine forældre er simple arbejdere, og mit liv har båret præg af dette. Jeg har ingen uddannelse, og ingen nævneværdige færdigheder. Det meste af min tid gik med, at sidde på min sofa, drikke øl, se tv, ryge pot og spille playstation med min bedste ven Luke. Vi havde kendt hinanden siden vi var 6 år, da vi satte ild til naboens roser. Muligvis også deres garage. Siden da har vi lavet alting sammen. Den dag startede som mange andre med, at Luke kom forbi for at sidde på min sofa. Så fandt vi ligesom ud af, hvad vi skulle lave derfra. Han havde pizza og øl med, hvilket altid var en populær start for os begge. Det betød at vi blev fulde. Det var trods alt mandag. Der var Monday Night Football fra NFL, så der blev indtaget godt med øl, nachos og junkfood. Vi blev også skæve det var jo mandag. Da vi nåede til halvleg, kiggede jeg på Luke, som var mindst ligeså skæv som mig. ”Vi har ikke mere øl” sagde jeg til ham. ”Så gå på 7-11” svarede han, mens han desperat gennemrodede mit køleskab efter noget at spise. ”køb ost!” råbte han, så det gav genlyd i det halvtomme køleskab. ”Og mayonnaise”Jeg mumlede et eller andet fuldstændig uforståeligt, da jeg vadede ud af huset i mine udtrådte kondisko, min skovmandsskjorte og snavsede kasket. Kender du My Name Is Earl? Forestil dig en blanding af Earl og Randy, så har du mig. Jeg trådte ind i 7-11, og fandt de ting jeg skulle have. Den bumsede ekspedient kiggede på mig, som om han var træt af, at jeg forstyrrede ham. ”$17,80” sagde han ligegyldigt. Jeg smed en 20’er på skranken. Han kiggede på sedlen, som var det en død fugl, jeg lige havde lagt foran ham. ”Jeg har ingen byttepenge” sagde han. ”Så stik mig noget til $2,20”. Han gloede rundt, og fandt til sidst et skrabelod, og en lakridsstang. Jeg tog dem begge og gik derfra. Jeg kunne stadig mærke de mange øl og joints, som vi havde fået indenbords den aften, så da jeg kom hjem kastede jeg mig på sofaen. Luke havde fundet en dåse tun, og stod gravede i den med fingrene. ”Cool, mayo!” råbte han begejstret og skyndte sig at smøre et tykt lag på tunen. En spiller lå skadet på banen, så jeg fordrev ventetiden med det skrabelod, jeg var blevet nødt til at købe. Fandeme nej, om den bumsede emo skulle have mine 2 dollars i drikkepenge. Jeg fumlede en mønt frem, og begyndte at skrabe. Første felt viste $5 mio. ”Haha, Luke. Emodrengen gav mig et af de der 20 dollars lodder”. Jeg skrabede videre. $5 mio. viste næste felt også. Endnu et af de der lodder, der skulle give følelsen af den store gevinst, men så tog røven på en til sidst. Jeg kørte mønten over det sidste felt, mens Luke sad og grinede af Saints’ Randall Gay ”der står Gay på hans trøje” fniste han. ”Oh my god” råbte jeg, da jeg sprang op fra sofaen. ”Jeg har vundet 5 millioner dollars!” Vi hoppede begge rundt, og fattede ikke, hvad der var sket. 5 millioner dollars! - Mere husker jeg ikke når jeg nu fortæller dig denne historie, jeg er ikke den første der har fortalt den og nok ikke den sidste.