'Open by night' og et slagsmål

jeg vågnede op i en seng, med hovedpine og tog mig til ansigtet. jeg kunne mærke en syning over mit øje. jeg anede ikke hvor jeg var eller hvordan jeg havde fået den syning, faktisk kunne jeg slet ikke huske noget som helst fra aftnen før… jeg rejste sig op fra sengen og kiggede ud af vinduet, det var lyst og folk nede på gaden havde travlt med at købe ind. Jeg tog tøj på og vaklede ud i gangen. Det hele virkede bekend og så alligevel ikke. jeg kunne høre stemmer længere henne af gangen. jeg gik fremad og kom ud i et køkken. Der stod mine to venner Adam og Marcus og snakkede og spiste morgenmad. Adam havde et blåt øje og en opsvulmet næseryg, der gjorte sådan at han snakkede underligt. Marcus havde en finger i gips og havde 2 plastre i panden. Jeg kiggede på uret, den var lidt i 13. Marcus opdagede at jeg stod i døråbningen og sagde grinede ”nå du ser ikke ret meget kønnere ud i dag med den skræmme”. Jeg smilede og sagde ”rend mig”. Jeg satte mig på en stol og tog noget mad, før jeg sagde ” hvad fanden fortog vi os i nat?”. Marcus kiggede på mig og sagde ”du kan aldrig huske hvad vi har fortaget os dagen efter at vi har været i byen, men det er heller ikke så underligt i dag da du fik smadret kraniet totalt i går”. jeg tog mig til skrammen over mit øje og kunne ikke finde mit øjenbryn. Adam sagde ”nå du har måske ikke set det endnu?”, ”nej det har jeg sku ikke haft tid til din spade” sagde jeg med et smil. Vi gik ud i gangen hvor der hang et spejl længere nede af gangen og jeg kunne se sit ansigt. ”fuck, hvad fanden lavede vi i går?”. Adam begyndte at fortælle ”altså vi mødtes her ved mig i starten af aftnen sammen med flere, du ved, Alexander, Kasper, og flere. vi gik samlede ned til open by night og stødte til resten af slænget nede i byen. Kasper, Marcus og et par stykker fik fat i noget alkohol og nogle smøger, så vi mens vi hyggede os og drak stødte der flere til gruppen. Et par timer efter var vi godt pløret til og det er så der hvor Rasmus dukker op, han havde pot og speed med, du ved alt det sjove. Senere på aften kom ghetto slænget ned i byen og skulle fucking blære sig med alt deres lort. Momo, den der styrede deres slæng, begyndte at spille op og stod og svinede os til. Det varede ikke længe før du stormede lige ind i maven på ham. Han knækkede sammen og blev hængene på din skulder et par sekunder før han gled af.” Marcus afbryder ”det så så godt ud da han faldt helt slap ned fra din skulder og ligger og hiver og flår efter vejret.” ”ja det var pænt nice, men lad mig nu fortsætte, Marcus.” ”så da Momo lå og flåede efter vejret, sparkede du ham hårdt i nyrerne, han hostede og krøllede sig sammen. Der er det ligesom først nu at de andre ghettoer ser hvad der er sket, det stormer frem mod dig og du løber lige imod dem og ca halvdelen af slænget løber med dig mod dem. Jeg og Marcus står i den anden del af slænget og ser til, mens i bliver mere og mere koncentreret om kampen. Vi løber uden om og laver et overraskelses angreb bagfra. Momo er på benene igen og slår vildt omkring sig og kommer længere og længere fremad i kampen. Jeg løber imod ham på et tidspunkt og slår efter hans hals, men han rykker til siden sådan at jeg rammer hans skuldrer. Han slår efter min mave, men slaget rammer forbi og rammer mig på mine ribben. Jeg falder ned på knæ af luftmangel og får et spark i hovedet og er totalt fucked. Derefter er jeg væk til kampen er slut, så jeg ved ikke hvad der skete efter i kampen.” ”det kan jeg da fortælle ” siger Marcus, ”jeg så Adam gå ned og slår folk for at komme hen til ham, jeg anråber et par der skal hjælpe. Vi kommer frem og jeg kaster dig op på skulderen, mens de andre løber foran og skaber en vej ud af kampen. Jeg lægger dig ovre ved Rasmus som sidder og kigger på, han er som sædvanlig ikke med når der sker noget, jeg stormer tilbage til kampen og får selskab af Kasper. Vi løber lige ind i ghettoerne med nogle flere. flere og flere falder fra i kampen, det hele er fucked, flere skriger og man kan se sine venner hvor flere og flere, falder sammen. Kasper og jeg kommer hurtigt fremad mod dig, du står bare midt i det hele og majer folk ned rundt omkring dig, du har flere blodpletter på dit tøj, men om det er fra dig eller ghettoerne kan jeg ikke se. Der ligger flere og flere omkring dig og der ligger også en del blodige tænder rundt om dig. Ghettoerne begynder at løbe væk, og Momo er også med. Kasper og jeg når frem til dig, og holder fast i dig da du gør mine til at løbe efter dem. Vi slipper dig først da de er drejede om hjørnet. Vi begynder at samle de der er skadet op og hjælper dem op og sidde. Det er så her og ikke i kampen at man kan høre politiet og det blå lys fra deres sirener. Nu tænker folk kun på at komme væk fra slagmarken. Alle løber i hver deres retning og der er spred panik. Adam, Kasper, Alexander, dig og mig løber væk i retning af der hvor Adam bor. Vi kommer op på den gade hvor Adam bor, vi løber ind gennem havelågen og ser at der står nogen på og nedenfor trappen. Det er Momo, Zainab og nogle andre. De er flere end os, 14-17. vi står og kigger på hinanden og man kan ligesom mærke hvordan Momos øjne brænder sig ind i dig. Zainab råber et eller andet på et andet sprog, vist albansk, og de løber imod os. Vi løber lige ind i dem og vi får smadret flere af deres ansigter før Zainab sparker Alexander i tændingen og han er besvimet. du løber over og slår efter Zaniab og rammer ham lige i midten af mellemgulvet og han synker sammen og du står og sparker ham i maven og i hovedet et par gange før du bliver afbrudt af et brøl fra Adam og vi ser Momo stå med ham besvimet i den ene hånd, Momo kaster Adam fra sig og løber over mod dig. Du sparker efter ham, men rammer forbi og han slår og rammer dig i venstre side af hovedet.