Mit tøj er gennem blødt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg ved ikke, hvornår der går et tog hjem eller vigtigere, hvor togstationen er. Det har jeg glemt. Alle mine tanker og spekula-tioner må have skubbet denne viden ud af hovedet. Det er alt sammen min egen skyld, det ved jeg godt. Tænk, at jeg har været så dum. At tro jeg kunne genskabe det perfekte forhold til den perfekte mand, som egentlig ikke var den perfekte, men som faktisk bare var et drømmebillede. Hvordan kunne jeg dog have troet det? Jeg skylder hverken skylden på min veninde eller på ham. Det var min egen beslutning, og kun min..
Det hele startede en dag, hvor min bedste veninde, [NAVN C], pludselig stod i døren til min lejlighed. Hun sagde ingenting, men gik ind og satte sig ved køkkenbordet. Med et lagde jeg mærke til sedlen i hendes hånd. Hun fangede mit blik, og stadig uden at sige et ord, rakte hun den til mig. Sedlen oplyste en Internet adresse, der kun kunne være til et dating sted. Jeg sukkede dybt, og kiggede på hende. Hun stirrede stift igen og sagde, at nu var tiden inde til, at jeg fandt mig en ny, eller at jeg i det mindste prøvede. Omtrent et halvt år var gået, siden [NAVN A] havde gjort det forbi mellem os, men jeg følte stadig ikke, at jeg var kommet over ham og klar til at komme videre.
Det er gratis at oprette en konto