”Det forsømte forår” er opbygget kronologisk, men med mange flashbacks. Vi begynder med at høre om lektor Blommes død og begravelse. Så går vi tilbage til den fortalte tid, hvor de 19 elever er samlet. Vi hører om, hvad de forskellige er blevet til, og de begynder at feste. Så kommer der endnu et flashback, og vi hører om deres skoletid. Hvordan de er startet som sutter og senere bliver studenter og om, hvordan de er blevet tyranniseret af lærerne. Dette flashback er den mest væsentlige del af bogen, og den hjælper os også med at forstå hvordan hele bogen hænger sammen. I det sidste kapitel er vi igen tilbage ved festen, og dette afsnit synes jeg, at Hans Scherfig bruger som en slags konklusion, da han skriver dette:
”De er alle sammen blevet til noget. Men de er ikke blevet til det, de gerne ville. Der er nu Harald Horn. Han er en stor mand i litteraturen og magister og doktor på afhandling om adverbier i Holbergs epistler. Han ville være digter og geni, men han blev noget i nærheden” (s. 172)
Især sidste linje er vigtig, da den får romanen til at minde om Scherfigs liv.
Kapitel 1-3: Lektor Blommes død og begravelse
Det er gratis at oprette en konto