Romanen ”Det forsømte forår” foregår i datidens sorte skole, hvor skolen og lærerne havde en høj status i samfundet, og hvor det var legitimt at afstraffe eleverne såvel fysisk som psykisk, hvis de ikke opførte sig ordentligt. I stedet for opbyggelse af glæde og lyst og videbegærlighed til skolelivet kunne datidens skole i stedet opfostre ulyst, frygt og angst blandt skolens elever. I stedet for personlig udvikling og kreativitet blandt de kommende unge samfundsborgere, skabte skolen unge, der blev fastholdt i gamle normer og roller. Netop dette afspejler sig ganske tydelig i denne roman ”Det forsømte forår” af Hans Scherfig fra 1940, hvor vi følger lektor C. Blomme, der i rekordfart, men sine verbale ytringer, formår at gøre den dygtige Edvard Ellestrøm til et stammende nervevrag i kampen mellem frygt og angst.
Bogens opbygning indeholder 176 sider med i alt 52 kapitler. Sproget i romanen er enkelt og lettilgængelig, men man skal ikke tage fejl. Hans Scherfig anvender sarkasme og en sartirisk fremstilling af, hvordan datidens sorte skole kunne nedbryde og slukke de unge menneskers drømme.
Romanen strækker sig over en lang årrække på 25 år, hvor vi følger en flok unge drenge fra 3. mellem, gymnasietiden og frem til deres 25-års studenterjubilæum, hvor de nu er ca. 43 år og igen er samlet og mindes tilbage på deres skoletid. Romanen er ikke kronologisk opbygget, da der er mange flashback, hvor vi ser tilbage på drengenes ungdomstid. Bogen indledes med at vi får at vide, at den 63-årige lektor C. Blomme en smuk juni aften, på en af sine sædvanlige spadsereture på Langelinie, dør efter at have spist et forgiftet maltbolsje. Hvem der har forgiftet Blomme får vi ikke at vide før til slut. Efter denne introduktion, springes der frem til tiden omkring jubilæet. Jubilæet bliver ligesom rammesættende for resten af romanens fortælling, hvor vi gennem de nu voksne mænds tilbageblik denne aften, får deres version af ”barndommens lykkeland” på Metropolitanskolen.
Det er gratis at oprette en konto