3. maj: Så går det for alvor løs. Mount Everest ligger højt oppe og ubesejret over det tibetanske landskab, og de snedækkede bjergtoppe advarer os om de udfordringer, der forude venter os. Jeg har gjort mig mange tanker om projektet, og er ikke et sekund i tvivl om, at det vil blive noget af det største i mit liv. Til gengæld indebærer ekspeditionen også utrolig mange risici, hvilket jeg selvfølgelig er fuldt bevidst om og har derfor overvejet godt og grundigt, om det nu også er rigtigt at gøre. Inderst inde hersker der nu ingen tvivl om, at min største drøm er at bestige verdens højeste bjerg. Det er lidt mærkeligt, når dét man i årevis har drømt om, og dét man altid gerne har villet, står foran en. Jeg står med den lille ekspedition, og er nu parat til at kaste mig ud i det, som ikke er lykkedes for ret mange mennesker, her i verden.
7.maj:
Næsten hele dagen har vi travet i en dal, det minder om en kløft. På disse steder var bjergsiderne tætte og begravede os i skygge, men ellers har solen sørget for at holde os varme hele dagen. Levende væsner er selv i denne lave højde ikke hvad man ser mest af. Udover en flok får, som fra denne fjernhed lignede nogle små prikker, ser man kun fugle, der som sorte M'er bevæger sig elegant gennem luften. De første to dage er forløbet ganske problemfrit, hvilket kun er gåmodet, teamet og kræfterne. Vi har lige slået lejr på dette forholdsvis flade stykke. Klipperne er opvarmet af solen. Træerne er tydelige mod himlen, på mange meters afstand har vi fået en bleg lyserød farve. Vi skal videre i morgen, så tidligt så muligt, da den varslede regn presser os.
Det er gratis at oprette en konto