Jeg er efter en lang rejse endelig nået starten af mit livs store eventyr nemlig Rongbukdalen i Tibet, hvor det uendelig store snedækkede Mount Everest rejser sig i horisonten. Man får en hvis følelse, som sikkert er svær at forstå, men jeg vil prøve at forklare. Jeg har for lang tid siden taget en beslutning, om at jeg vil nå toppen af verden, til trods for alle forhindringer jeg mødte, og her sidder jeg så for foden af min drøm. Samtidig med min overvældende begejstring har jeg også den dybeste respekt for dette bjerg. Toppen er som min gud, og jeg føler en næsten religiøs følelse, når jeg ser op mod den, for det her bjerg har min skæbne mellem hænderne, og kan gøre hvad det vil med mig. Alle disse tanker har fyldt mit hoved lige fra den allerførste dag. I dag har vi forberedt turen, og jeg har snakket med mine Sherpaer, men det var kun den ene der forstod engelsk, hvilket har gjort forberedelserne en del sværere. Vi har også gennemgået deres måde at velsigne bjerget på, og vi har ofret gaver til guderne og bedt om beskyttelse. Dette ritual gjorde mig rolig, og gav mig psykisk styrke til at udføre opgaven. Jeg har betalt Sherpaerne for at forpleje mig fra dags dato og til turens sidste dag. Efter velsignelsen har vi pakket vores udstyr, men kun det mest nødvendige, og dog har jeg valgt at tage min sølvhalskæde med, som jeg fik, da jeg blev døbt, den har fulgt mig altid. Den minder om min familie, og giver mig styrke når det virkelig gælder, og med den fornemmer jeg, at min familie er hos mig.
Det er gratis at oprette en konto