Endelig ankom vi til Darjeelings lufthavn. Jeg havde udsigt til det åbne hvide gab, Himalaya. Det gøs i mig, ikke en dårlig følelse, men i stedet en spændende følelse af at skulle bestige et af verdens højeste bjerge. I dag har jeg været nede og undersøge omstændighederne, og de ser ikke for gode ud. På grund af Nepal og Tibets politiske uroligheder er mine chancer for at bestige bjerget lig nul. Jeg føler mig ikke velkommen her i dette land. Overalt er der farer for at få stukket øjne ud, eller blive bagbundet og smidt i en sø med en sæk over hovedet, men man skal ikke frygte frygten. Senere på dagen fik jeg kontakt med en tolk. Han skulle fortælle myndighederne, at jeg var en rig ingeniør, der skulle undersøge omstændighederne for vandkraft. Det lykkedes med en del held og fedten for myndighederne. For et par timer siden fik jeg fat på nogle sherpaer, som skulle med på min ekspedition. For at få dem til at holde mund med, hvad jeg virkelig var her for, blev jeg nødt til at give dem en urimelig høj løn og en startkapital. Nu sidder jeg på værelset og nyder, at jeg har snoet mig rundt om myndighederne, og at jeg er verdens heldigste mand. Ser frem til en god dag i morgen tidlig.
Det er gratis at oprette en konto